Lisa (36 år) er sendiagnosticeret autist og fortæller en historie om, hvordan en almindelig bustur kan føles for en autist. Fire forskellige busser over to timer giver Lisa grumme sansetømmermænd. Hun ville ønske, at man fik tilbud om taxa eller privat chauffør, når man er diagnosticeret med et sansehandicap. Hun inviterer lytterne indenfor i hendes oplevelse af en bustur. Det er et sansekaos, der blandt andet indebærer visuel kakofoni, auditiv manspreading, mikroaggressioner og sansevoldtægt. Hun elsker sin hjerne, hvordan den opfanger og analyserer så mange detaljer og nuancer. Det gør hendes oplevelse af verden rig og smuk. Hun ville ønske, at samfundet var bygget til at rumme flere forskellige hjerner, for neurodiversitet er lige så værdifuld som biodiversitet.