Lisa (36 år) er sendiagnosticeret autist. I dette afsnit reflekterer hun over sociale normer, der fortæller en, hvad man skal gøre sammen med andre og hvad man ikke skal. Mange deler forestillingen om, at der er nogle ting, man gør sammen med andre og ikke alene, for eksempel at gå i biografen eller at spise på restaurant. Tanken om at spise på restaurant alene var i begyndelsen overvældende, og det var svært at forestille sig. I starten forsøgte hun at spise en falafel alene på stedet fremfor at tage den med hjem. Den første gang var det grænseoverskridende, men hun kunne ikke se nogen mening i at undgå at spise ude, bare fordi hun ikke havde nogen at gøre det sammen med. I dag tænker Lisa, at man sagtens kan gøre ting alene og uden, at andre behøver at være en del af det.