Lisa (36 år) er sendiagnosticeret autist. Da hun blev diagnosticeret, fik hun ikke meget mere at vide, end at hun havde Aspergers syndrom. Hun måtte selv opsøge information, og det er ikke alle, der har lige så meget overskud til det, som hun havde. Hun fik at vide, at der ikke er nogen medicinsk behandling, og derfor ikke noget at gøre. Lisa har selv opsøgt fællesskaber og lært, at der er meget, man kan gøre for, at det skal være lettere at begå sig i verden som autist. Hun tænker, at en mentor, der kan hjælpe med at navigere i hvilke tilbud, der er, vil være en hjælp for mange. Det ville være ønskværdigt, at kommunen havde en person, som de kunne stille til rådighed til støtte de første par måneder efter at man er blevet diagnosticeret.