Aarhus Universitets segl

Nanna - historie 2 - Nonbinær

Beskrivelse

Nanna (27 år – de/dem) har autisme og ADD, og identificerer sig som nonbinær, hvilket betyder, at de bruger kønsneutrale pronomen de/dem i stedet for hun/hende eller han/ham. Nanna beskriver opdagelse af at være nonbinær som ret udramatisk. Det er en erfaring, Nanna tit har hørt om i autismemiljøet, fordi man kan sammenligne det at ’performe’ en femininitet med at ’performe’ en socialitet. At kalde sig nonbinær har gjort, at Nanna er begyndt at reflektere mere over kønsudtryk. Det har givet dem mere plads til at være sig selv i sociale relationer. Et råd til en yngre Nanna er at finde det nærmeste LGBT-miljø, fordi det er et trygt sted at være nysgerrig og eksperimenterende uden forpligtelse. Hvis man ikke har den mulighed, så giv dig selv lov til at udforske din egen kønsidentitet.