Aarhus Universitets segl

Nanna - historie 3 - Lesbisk

Beskrivelse

Nanna (27 år – de/dem) har autisme og ADD. Nanna identificerer sig som nonbinær og er lesbisk. Nanna har altid syntes at det har været svært at vide hvad de identificeret sig som, men nu er lesbisk et ord, der får Nanna til at føle sig glad og hjemme. Det betyder ikke, at det er det, Nanna kommer til at kalde sig selv for evigt, men lige nu kalder Nanna sig lesbisk. Det har været en lang proces at finde ud af, at det var det rigtige. At skulle acceptere at de også var anderledes på en måde mere, oveni at være anderledes på grund af sin autisme, var hårdt. At knække koden om sin seksualitet har ikke være nemt, men Nanna har erfaret at ved at give afkald på de forventninger, der kommer udefra, kan man lettere forstå, hvad der kommer indefra. De opdagede, at de føler sig mere hjemme i kvindelige relationer og i LGBT-miljøet.