FORSKERPERSPEKTIV: Et tværfagligt blik på ADHD – mere end en diagnose
Antallet af danskere, der tager medicin mod ADHD, er steget med 319 procent siden 2010. I dag får over 133.000 danskere mindst én recept på ADHD-medicin årligt, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Stigningen fylder i den offentlige debat. På Institut for Kultur og Samfund peger filosoffer og antropologer på, at forståelsen af ADHD også handler om hverdagsliv, nysgerrighed, tidsoplevelser og samfundets krav. Derfor arbejder de på at udvide blikket på diagnosen gennem et nyt tværfagligt samarbejde.