På Aarhus Universitet har forskere fra filosofi og antropologi dannet et nyt netværk, der udforsker ADHD fra flere faglige vinkler.

Filosofferne undersøger de kognitive og følelsesmæssige processer, der styrer opmærksomhed og nysgerrighed, mens antropologerne kortlægger, hvordan ADHD opleves og håndteres i hverdagen – i familieliv, skole og arbejdsliv.

Sammen forsøger de at forstå både det indre (de mentale processer, der driver opmærksomhed og nysgerrighed) og det ydre (de sociale rytmer, forventninger og tidsstrukturer, ADHD udspiller sig i).

Formålet er at skabe et fælles sprog og udvikle nye perspektiver på diagnosen som både et kognitivt, følelsesmæssigt og socialt fænomen.

I efteråret afholdt de den første fælles workshop.

”Workshoppen i oktober var et første skridt i retning af at samle kræfterne. Vi vil forstå ADHD som et menneskeligt fænomen i bred forstand – og her spiller humaniora en vigtig rolle, ” fortæller Asbjørn Steglich-Petersen på Afdeling for Filosofi og Idéhistorie.

Idéen til workshoppen opstod blandt antropologerne, der ønskede at undersøge, om humaniora kan bidrage til at forklare den markante vækst i diagnoser. Og allerede under den første workshop blev det, ifølge forskerne, tydeligt, at dette kræver nye måder at forstå ADHD på – ikke kun som en klinisk kategori, men som et menneskeligt og socialt fænomen, der formes af tid, kultur og erfaring.

Fra mangel til variation
ADHD forbindes ofte med uro, impulsivitet og problemer med koncentration. Men ifølge Asbjørn Steglich-Petersen og Somogy Varga, filosoffer ved Aarhus Universitet, giver det et for snævert billede. I deres forskning beskriver de, hvordan ADHD også kommer til udtryk som en særlig måde at søge viden på – en såkaldt zetetisk stil.

”ADHD bliver ofte forstået som en mangel – på kontrol, planlægning eller fokus. Når vi ser på ADHD fra et filosofisk perspektiv, fokuserer vi på, hvordan opmærksomhed og nysgerrighed bevæger sig. ADHD handler ikke kun om problemer med fokus, men om en anderledes måde at søge, opdage og blive optaget af ting på,” fortæller Asbjørn Steglich-Petersen, medforfatter til den videnskabelige publikation Curiosity and Zetetic Style in ADHD.

Begrebet zetetik stammer fra græsk og betyder ”at søge” eller ”at undersøge”. Ifølge forskerne beskriver den zetetiske stil et særligt mønster i, hvordan opmærksomhed og nysgerrighed bevæger sig: hurtigt, intenst og ofte i mange retninger på én gang.

”Mennesker med ADHD har typisk en lav tærskel for at blive nysgerrige – og de stopper sjældnere op, selv når det bliver krævende. Det kan føre til, at man mister fokus, men også til, at man opdager forbindelser og idéer, som andre overser,” forklarer Asbjørn Steglich-Petersen.

I stedet for at se ADHD som et fravær af opmærksomhed foreslår forskerne at forstå det som en anderledes regulering af nysgerrighed og følelsesmæssig motivation:
”Mange ADHD-træk kan ses som en overflod af følelsesmæssig motivation,” siger Somogy Varga. ”Sindet engagerer sig intenst – bare ikke altid i det, omgivelserne forventer.”

De advarer dog imod at gøre diagnosen til en ”superkraft”:
”Nysgerrighed og energi kan være store styrker, men også en kilde til kaos og udmattelse. Det handler ikke om at romantisere, men om at forstå balancen – hvad der fungerer i én sammenhæng, kan skabe problemer i en anden,” tilføjer Asbjørn Steglich-Petersen.

Tid, rytme og hverdagsliv
Mens filosofferne arbejder med begreberne om opmærksomhed og nysgerrighed, undersøger antropologerne, hvordan ADHD opleves som en tidslig og kropslig erfaring.

“I vores feltarbejde ser vi, hvordan ADHD er tæt forbundet med tid og temporalitet. Mange beskriver et opskruet indre tempo eller en følelse af at være ude af sync med omgivelserne,” fortæller Gitte Vandborg Rasmussen, der har fulgt danske familier med ADHD over længere perioder.

Antropologerne beskriver ADHD som en bio-krono-social måde at være i verden på: et fænomen, der formes af både kroppen, tiden og de sociale sammenhænge, mennesker lever i. En vigtig del af hverdagen består i det, forskerne kalder tidsarbejde – de løbende forsøg på at skabe rytmer, der gør det muligt at følge med.

“Mange forsøger aktivt at synkronisere sig med omverdenen. Når det lykkes at finde en rytme, der passer både individ og familie, træder symptomerne ofte i baggrunden,” siger antropologerne.

Men samfundets tempo og tidskrav spiller også en stor rolle.

“Vores samfund er præget af en stærk tidsmoral og et højt tempo. Det skaber friktion for mennesker, der er mere tidsfølsomme. I de sammenstød opstår ofte behovet for en diagnose, fordi diagnosen er indgangen til hjælp,” siger Gitte Vandborg Rasmussen.

Et bredere blik på ADHD
Både filosofferne og antropologerne håber, at samarbejdet kan bidrage til at udvide samtalen om ADHD – væk fra skarpe skel mellem biologi og samfund, eller mellem mangel og evne.

”Når vi kobler det begrebslige og det levede sammen, kan vi skabe et mere nuanceret billede. ADHD er ikke kun et medicinsk fænomen, men også et spørgsmål om, hvordan vi som samfund forstår tid, nysgerrighed og menneskelig variation,” siger Lotte Meinert.

Eller som Rikke Sand Andersen formulerer det:
”Når vi kombinerer filosofiens analyse af nysgerrighed og opmærksomhed med antropologiens studier af tid, rytmer og hverdagsliv, ser vi, at ADHD ikke kun kan forstås som et sæt symptomer. Det er også en bestemt måde, hvorpå opmærksomhed bevæger sig, og hvorpå mennesker forsøger at finde rytme i et samfund, der stiller stærke tidslige krav.”

Ved at forbinde filosofiens blik for nysgerrighed, tankeprocesser og opmærksomhed med antropologiens undersøgelser af tid, krop og hverdagsliv, håber forskerne at åbne nye rum for både forskning og offentlig debat.

Forskerne arbejder allerede på næste skridt i samarbejdet, og netværket forventes at udmønte sig i nye projekter, nye begreber og nye analyser af livet med ADHD.
 

---

Vid mere: 

• Asbjørn Steglich-Petersen & Somogy Varga: “Dysregulation of epistemic emotions in ADHD: Towards an integrative account” (2025)
• Asbjørn Steglich-Petersen & Somogy Varga: Curiosity and Zetetic Style in ADHD (2023)
• Gitte Vandborg Rasmussen, Rikke Sand Andersen, Per Hove Thomasen og Sanne Lemcke: “I Do Not Have ADHD When I Drive My Truck” – Exploring the Temporal Dynamics of ADHD as a Lived Experience (2025)
• Gitte Vandborg Rasmussen, Lotte Meniert og Nichael G. Flaherty: Time and ADHD in Danish Families: Mutual Affect Through Rhythm (2024)
• Gitte Vandborg Rasmussen og Cathrine Garbers: Psykisk sårbarhed og kalenderens opløsning under Corona (2020)