Køkkenmøddingforskning hører indiskutabelt til et af dansk arkæologis mest klassiske og ældste forskningsfelter.

Det skyldes dels at disse undersøgelser går helt tilbage til den tidlige del af det 18. århundrede, dels at området i kraft af sin tværvidenskabelige arbejdsmetode og resultater hurtigt blev internationalt kendt og efterlignet.

Af den årsag er begrebet "køkkenmødding" også udbredt og har en høj international profilering. De danske køkkenmøddinger hører til de bedst udforskede i Europa med flere nuværende og kommende phd-projekter og international deltagelse i de løbende danske udgravninger.

Hvorfor drives der køkkenmøddingforskning?

Det er der mange og gode grunde til: De har gode bevaringsforhold for organiske levn, der kan fortælle om stenalder-erhverv, sæsonmæssig udnyttelse og bosætningsmønstre, de kan levere flere forskellige typer materiale til 14C datering, de giver fine betingelser for undersøgelser af in situ bopladsflader med aktivitetsmønstre, boplads lay-out og anlæg, og endelig rummer mange skaldynger lagserier fra overgangen mellem ældre og yngre stenalder; de danske køkkenmøddinger er fortsat de bedste kilder til belysning og analyser af introduktionen af den ældste bondekultur i Nordeuropa.

De moderne udgravninger er dels koncentreret om at afdække større bopladsflader i skaldyngerne og omkring disse med sigte på at kortlægge lay-out og intern organisation, dels undersøgelser af samtidige lokaliteter i afgrænsede regioner (intra-site og inter-site undersøgelser).

Vigtige spørgsmål er også koncentreret om tolkningen af disse anlæg – især vedr. deres sociale og evt. rituelle betydning. Hertil kommer en lang række tip-top moderne naturvidenskabelige analysemetoder af de organiske levn – især af menneskeknogler, muslingeskaller og fiskeknogler. 

Nye tolkninger inddrager i høj grad også etnologiske analogier.

I foredraget vil der blive givet en række konkrete eksempler på, hvorledes køkkenmøddingudgravninger og tværvidenskabelige analyser foregår nu om stunder og hvilke videnskabelige fremskridt, der er opnået i de seneste 30-40 år i dagens Danmark.

Søren H. Andersen er tidligere lektor ved Aarhus Universitet og er nu seniorforsker ved Moesgård Museum.

Alle er velkomne!

Bus nr. 18 går til Moesgård 2 gang i timen.