Et mere nærværende og synligt politi.

Sådan lyder essensen af det landsdækkende politiforlig, et bredt flertal i Folketinget vedtog tilbage i 2020 for de følgende tre år.

Med aftalen fulgte en såkaldt nærhedsreform, som har til formål at styrke politiets tilstedeværelse i hele Danmark – herunder ved at etablere en række nærpolitienheder i landet.

Men hvordan bliver sådanne politiske beslutninger oversat til en omfattende og kompleks organisation som det danske politi? Og stemmer politikernes tiltag overhovedet overens med det arbejde, politiet laver til hverdag?

Det er hovedspørgsmålene i et forskningsprojekt, som Anna Bræmer Warburg, der er ph.d.-studerende i antropologi på Arts, står bag.

Gennem godt syv måneder har hun fulgt arbejdet hos to nærpolitienheder ved Sydøstjyllands Politi – Hedensted og Grindsted – der begge er resultatet af den nye nærhedsreform, hvor ambitionen er at sikre en mere synlig ordensmagt på tværs af landområderne og de mindre provinsbyer.

”Politiet har ligesom mange andre institutioner været genstand for en centralisering, som især har fundet sted siden politireformen i 2007, hvor 54 politikredse blev omlagt til 12 store kredse,” forklarer Anna Bræmer Warburg om reformen og baggrunden for sit projekt.

”Det har medført, at mange små lokalstationer, særligt i landområderne, er blevet lukket, mens ressourcerne er flyttet til byerne. Samtidig har trusselsbilledet ændret sig markant i de seneste årtier. Særligt krigen mod terror har medført en række store organisatoriske ændringer af politiet, hvor ressourcerne er blevet flyttet væk fra det lokale nærpolitiarbejde, hvilket har gjort, at kontakten mellem borgerne og politiet er blevet mindre. Det er dét, som nærhedsreformen nu prøver at gøre op med,” uddyber hun.

Fra ledelsen til gaden

For at undersøge hvordan reformen konkret er blevet udmøntet af politiet, har hun været på feltarbejde i alle led af den sydøstjyske politikreds – fra den øverste ledelse i kredsen til gadebetjentene og det daglige politiarbejde i Hedensted og Grindsted.

”Min dataindsamling er foregået på tværs af forskellige niveauer i politiet. Jeg har været med til møder med ledelsen og fulgt implementeringsprocessen af reformen og de overvejelser, som foregår derfra og videre ned i organisationen. Og så har jeg været ude med lokalbetjentene og det almindelige beredskab, når de er blevet kaldt ud til opgaver fra vagtcentralen i patruljebil med blå blink, eller når de har været på opsøgende arbejde og haft interaktioner med borgerne,” opridser Anna Bræmer Warburg.

Topstyret implementering

Hun har også fulgt de faste opgaver på selve stationerne og via de mange observationer, uformelle samtaler, feltnoter, arkivmaterialer og interviews sammenholdt initiativerne fra nærhedsreformen med virkelighedens arbejde i de to nærpolitienheder. Det har udmøntet sig i en række konklusioner og anbefalinger, som især er rettet mod det politiske niveau.

”Implementeringsmodellen for reformen er meget topstyret – det vil sige, at kredsene ikke har fået særligt meget medbestemmelse over allokeringen af de nye ressourcer, de har fået. Så nogle steder i kredsen har det faktisk resulteret i en skævvridning af bemandingen, hvor der måske er for meget politi, mens der andre steder stadig mangler politi. Så der er et problem her, fordi kredsene ikke er blevet hørt om, hvor der er behov for ressourcer og hvorhenne,” siger Anna Bræmer Warburg og uddyber:

”Samtidig er der selve initiativerne i reformen. For eksempel handler et af initiativerne om, at åbningstiderne på lokalstationerne skal udvides fra tre timer til 18 timer om ugen. Det lyder i sig selv som god idé, at borgerne får bedre mulighed for at komme ind på stationen, men i realiteten er der ikke behov for en udvidet åbningstid, for borgerne benytter det ikke. Så nu sidder betjentene på pinden inde på stationen i stedet for at være ude i lokalområdet. Og her kan der stilles spørgsmålstegn ved, om der rent faktisk bliver skabt nærhed til borgerne,” påpeger hun.

Anvendelig forskning

Hendes feltstudier og anbefalinger blev inden sommerferien præsenteret for ledelsen og betjentene i Sydøstjyllands Politi, der har været både kritiske og lydhøre over for konklusionerne. Ligeledes håber Anna Bræmer Warburg også, at forskningsprojektet kan skabe stof til eftertanke hos politikerne bag nærhedsreformen.

”For mig har det været en stor motivation i min forskning, at den kan anvendes til noget konkret, og her kan forskningen nå ud til interessenter på flere niveauer – i mit tilfælde både til betjentene på gaden, den øverste ledelse i politiet og forhåbentlig også til beslutningstagerne. Jeg mener egentlig også, at mit ph.d.-projekt er et godt eksempel på et givende samarbejde med en ekstern institution uden for universitetet – og også hvordan et ph.d.-projekt kan være med til at skabe værdi ikke kun inden for forskningsverdenen, men også uden for universitetet,” opsummerer Anna Bræmer Warburg.

Går alt efter planen, bliver hendes forskningsprojekt, der er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, afsluttet i første halvår af 2023.

Yderligere information:

Anna Bræmer Warburg, ph.d.-studerende
Afdeling for Antropologi
Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
E-mail: warburg@cas.au.dk