Aarhus University Seal

News

Fortjeneste, velfærd og migration

Et nyt internationalt forskningsprojekt, som professor MSO Mikkel Rytter skal indgå i, har netop fået tildelt en millionbevilling fra Nordforsk til at undersøge forholdet mellem migration, fortjeneste og velfærdsydelser.

 

Projektet, ” Migrants and Solidarities: Negotiating Deservingness in Welfare Micropublics” (MigSol)”, samler et internationalt team af antropologer og sociologer, der sammen med et akademisk rådgivningsråd og andre centrale interessenter, skal bidrage med ny indsigt i forholdet mellem fortjeneste, velfærd og migration. 
   En af de forskere fra Aarhus Universitet, der tilknyttes forskningsprojektet, er professor MSO Mikkel Rytter:

”Projektet undersøger hvordan mødet mellem migranter, velfærdstatens frontmedarbejdere og aktører fra civilsamfundet både baseres på og afstedkommer forskellige forhandlinger af ’deservingness’ og nye former for solidaritet - eller det modsatte. Ved at arbejde med samme teoretiske model i seks delprojekter i hhv. Storbritannien, Sverige og Danmark - lande med hver deres historie, nationskonstruktioner og statslige politikker på migrationsområdet – får vi her en unik mulighed for at lave komparative analyser af de dynamikker som former møderne mellem de tre centrale grupper af aktører,” fortæller Mikkel Rytter og fortsætter:

”Mit eget bidrag bliver et delprojekt om gamle indvandrere i danske kommuner, mens PhD studerende Line Grüner Overgaard skal arbejde med Syriske flygtninge som sin case,” fortæller professor Mikkel Rytter.

Resultaterne vil bl.a. blive formidlet gennem videnskabelige publikationer. Ligesom der også vil komme en dokumentarfilm samt en udstilling ud af projektet.


Fakta
Projektet ”Migrants amd Solidarities: Negotiating Deservingness in Welfare Micropublics” (MigSol) er blevet bevilget 13 millioner Nkr. Fra NordsForsk.  Forskningsprojektet er et samarbejde mellem University College London, Linköbing University og Aarhus Universitet.  

Kontakt
Mikkel Rytter – professor MSO
Institut for Kultur og Samfund - Antropologi
Mail: mikkel.rytter@cas.au.dk
Mobil: +45 2514 9892