Der har igen i år været et stort og målrettet arbejde bag ansøgningerne til Marie Skłodowska-Curie stipendier, og derfor er glæden også ekstra stor for de tre forskere på Institut for Kultur og Samfund, som er lykkedes med at få stipendier i hus.

På Afdeling for Arkæologi glæder professor MSO, Felix Riede, sig derfor også over at få tilknyttet Andreu Arinyo i Prats. Med en baggrund i fysik og astronomi og et stærkt tværvidenskabeligt fokus vil den nye stipendiat med avancerede beregningsmodeller og analyse af komplekse datasæt bidrage med ny viden om vores fælles fortid, og hvordan ekstreme miljømæssige eller demografiske begivenheder i fortiden som epidemier, klimaændringer og massemigrationer hænger sammen med tab af kultur.

”Projektet vil også komme med konkrete anbefalinger og dermed bidrage til øget modstandsdygtighed i forhold til uundgåelige fremtidige hændelser. Der har længe været en intens videnskabelig diskussion omkring årssagerne til kulturelt tab, uden man er kommet til en endelig konklusion. Andreus forskning vil uden tvivl kaste nyt lys på sagen ved hjælpe af metoder, man ikke har anvendt før, fortæller Felix Riede, der også i sin egen forskning har bidraget til emnet gennem casestudier fra både Sydskandinavien og Nord-Norges Stenalder.

Projektet som helhed ligger i forlængelse instituttets satsning indenfor digital og computational humanities  og ERC-projektet CLIOARCH, der ledes af Felix Riede. 

Økologi, økonomi og kolonihistorie

På Antropologi vil et andet projekt se dagens lys på baggrund af de tildelte EU-midler. Lektor Heather Anne Swanson ser således frem til, at Annika Capelán tilknyttes med et projekt, der undersøger spændinger inden for den transnationale uld-industri: 

”Uldproduktion er en industri med et centralt paradoks: den er stærkt industrialiseret, men kan ikke løsnes fra stedsspecifikke økologier og sociale relationer. Her kan antropologien spille en rolle. Projektet bygger videre på Capeláns tidligere arbejde inden for visuel antropologi og anvender filmfremstilling med forskningsdeltagere som både en metode og et analytisk værktøj,” forklarer Heather Anne Swanson.

Projektet skal blandt andet undersøge, hvordan lokale forhold former den globale uldindustri, og hvordan lokal fåreavl og landskabsforvaltningsmetoder er formet af forestillinger om geografisk fjerne dele af uldindustrien.

Ny fortolkning af berømt politisk teoretiker

Det sidste projekt tilknyttes Idehistorie under ledelse af professor Mikkel Thorup, som er det ideelle sted at forankre forskningsprojektet. Det skyldes, ifølge Kei Hiruta, at Afdeling for Filosofi og Idéhistorie har ”stået i spidsen for den nuværende paneuropæiske indsats for at gøre studiet af politiske ideer mere forskelligartet, mere inkluderende og mere globalt orienteret”. Og det er netop en undersøgelse af en berømt politisk teoretiker, Masao Maruyama, der bliver omdrejningspunktet i Kei Hirutas projekt.

Hans projekt skal bidrage med den første store engelske undersøgelse af den berømte japanske politiske teoretiker. Mens Maruyama længe har været anerkendt som en vigtig politisk teoretiker fra det 20. århundrede, har akademiske studier af hans tanker på europæiske sprog været mangelfuld på grund af sproglige og kulturelle barrierer. Det ændres der på i projektet, der ligeledes vil drage sammenligninger mellem ham og en række filosoffer, politiske teoretikere og samfundsvidenskabs-teoretikere fra Hannah Arendt til Yukichi Fukuzawa.

Fakta

Andreu Arinyo i Prats: “Cultural Loss Under Bottlenecks - Demographic and EnVironmental Shocks” (Felix Riede, Afdeling for Arkæologi/IKS)

Annika Capelán: “Wool Worked Worlds: Studying industrial landscapes through collaborative filmmaking” (Heather Swanson, Afdeling for Antropologi/IKS)

Kei Hiruta: ”Failing Politically: Masao Maruyama and Comparative Political Theory” (Mikkel Thorup, Afdeling for Filosofi og Idéhistorie/IKS)