Aarhus University Seal

News

Ølbykvinden var dansk – men havde udenlandske forbindelser

Nye naturvidenskabelige analyser viser, at bronzealderkvinden fra Ølby højst sandsynlig var af lokal oprindelse og at kobberet i hendes smykker og sværd eller dolk kom fra Mellem- og Sydeuropa.

1 Ølbykvindens halssmykke. Fotograf Heide Wrobel Nørgaard.
2 Ølbykvindens bælteplade. Fotograf Heide Wrobel Nørgaard.
3 Ølbykvindens dolksværd. Fotograf Heide Wrobel Nørgaard.

Mellem 1500 og 1300 f.Kr. blev en kvinde begravet i en egekiste i en gravhøj ved Ølby nær Køge. Nye analyser af strontiumisotoper i tre af kvindens kindtænder viser, at hun højst sandsynligt var af lokal dansk oprindelse. Med sig i graven havde hun en række bronzegenstande. Nye metalanalyser af disse værdifulde gravgaver tyder på, at råmaterialet kom fra Slovakiet, Østrig og Norditalien, mens selve håndværket og fremstillingen af genstandene er af nordisk karakter.

“Det nye studie af Ølbykvinden nuancerer vores viden om bronzealderens komplekse samfund. Vores billede af denne vigtige periode i forhistorien bliver langsomt mere klart, og menneskene træder efterhånden tydeligere og tydeligere frem”, fortæller Karin M. Frei, der er forskningsprofessor på Nationalmuseet.

Det er postdoc Samantha Reiter, seniorforsker Flemming Kaul og forskningsprofessor Karin M. Frei fra Nationalmuseet, der har stået for strontiumisotopanalyserne og analyserne af den arkæologiske kontekst, mens postdoc Heide Wrobel Nørgaard fra Aarhus Universitet har stået for de metallurgiske analyser. Studiet er en del af Nationalmuseets forskningsprojekt “Tales of Bronze Age Women”, som er støttet af Carlsbergfondet og ledet af Prof. Karin M. Frei. Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Danish Journal of Archaeology.

Forskningsartiklen kan læses her.

Det lokale og fjerne mødes i Ølbykvindens grav

Ølbykvinden, der er fra samme periode af bronzealderen som Egtvedpigen, vakte opmærksomhed allerede for over 100 år siden, da hun blev udgravet af arkæologen Sophus Müller. For nogle år siden var hun igen i rampelyset, da arkæologer kunne afsløre, at den blå koboltfarvede glasperle i hendes grav var lavet af egyptisk glas. Resultaterne af de nye analyser af Ølbykvinden og hendes gravgraver tilføjer en ny brik til vores billede af bronzealderen og datidens mennesker.

“Kun gennem et tæt samarbejde mellem arkæologi og naturvidenskab er det muligt at opnå et fuldt billede af livet og døden for bronzealderens mennesker. Vores nye undersøgelser af Ølbykvinden er et godt eksempel på dette”, fortæller Heide Wrobel Nørgaard fra Aarhus Universitet.

Ud over den blå glasperle havde Ølbykvinden også to ravperler samt en halskrave, en bælteplade dekoreret med spiraler, et kort sværd eller dolk og fire pynteknapper, alt sammen i bronze. I graven lå der desuden 125 små bronzerør på række. De har været udsmykning på et snoreskørt, som minder om Egtvedpigens. De nye analyser af bronzegenstandenes kemiske sammensætning og deres håndværksmæssige tilvirkning tyder på, at råmaterialet kom fra det fjerntliggende Slovakiet, Østrig og Norditalien. Håndværksanalyserne tyder desuden på, at bronzegenstandene er fremstillet i forskellige nordiske ‛værksteder’. Ølbykvinden, og det samfund hun var en del af, har således haft et imponerende netværk af kontakter udadtil, dels i det ‛lokale’ sydskandinaviske område, dels over særdeles store afstande.

 

“En kvinde af lokal herkomst udstyret med et væld af ikke-lokale gravgaver får os til at tænke over, hvem der har haft magt til at foranstalte langdistancekontakter uden selv fysisk at have deltaget i dem”, fortæller Samantha Reiter fra Nationalmuseet, der er en af eksperterne bag det nye studie.

Det er strontiumisotoper i Ølbykvindens tænder, der som en slags GPS, har afsløret hendes herkomst. Strontium findes naturligt i jorden og i undergrunden og optages i mennesker, dyr og planter gennem vand og mad. Isotopsignaturen i planter, dyr og mennesker er relateret til det specifikke geologiske område, de stammer fra. Ved at analysere prøver fra blandt andet tænder kan man ud fra strontiumisotopsignaturen således udelukke og dernæst indkredse geologiske områder, hvor det er mest sandsynligt, at de levede. Ølbykvindens strontiumisotopsignatur tyder på, at hendes ophav højst sandsynligt har været lokal, dansk.

I en bronzealder uden bronze skal alt metallet importeres

Danmarks bronzealder er verdenskendt for sine bemærkelsesværdige våben og smykker fremstillet af bronze, der er en blanding af kobber og tin. Hverken kobber eller tin findes i naturlige forekomster i Danmark, hvilket betyder, at hvert et gram af de to metaller er transporteret hertil udefra. Ved hjælp af analyser af bly- og tinisotoper i bronzegenstandene kan metallernes oprindelse og deres lange rejse til Danmark kortlægges. Det anslås, at der årligt er transporteret mere end et ton metal til det nuværende danske område.

Bronzealderens langtrækkende kontakter og handelsruter til de metalførende områder syd for Danmark er sandsynligvis opretholdt gennem slægtskabsalliancer mellem lokale eliter i de respektive områder. Undersøgelser i blandt andet Tyskland tyder på, at der kan være tale om ægteskabsalliancer, hvor kvinder er flyttet over betydelige afstande og giftet ind i fremmede miljøer, for på denne måde at etablere og opretholde gode forbindelser. De nye undersøgelser af Ølbykvinden nuancerer historien og giver den et ‛dansk’ perspektiv, idet der her efter alt at dømme er tale om en lokal ‛dansk’ elitekvinde, hvor det samfundsmiljøet hun har indgået i har været præget af meget stærke forbindelser udadtil.

 

Citat til artikel:

REITER, S., FREI, K. M., NØRGAARD, H. W. & KAUL, F. 2019. The Ølby Woman: A Comprehensive Provenance Investigation of an Elite Nordic Bronze Age Oak-Coffin Burial Danish Journal of Archaeology, 8, 1-21.

 

Forfatter:

Samantha Reither

Postdoc, Nationalmuseet

Tlf: 41 20 64 79

Email: ssr@natmus.dk

 

Karin M. Frei

Forskningsprofessor, Nationalmuseet

Tlf: 41 20 61 81

 

Heide Wrobel Nørgaard

Postdoc, Aarhus Universitet – Arkæolog, Moesgaard Museum

Tlf: 21315323

Email: farkhw@cas.au.dk

 

Flemming Kaul

Seniorforsker, Nationalmuseet

Email: Flemming.Kaul@natmus.dk