Nyt forskningsprogram undersøger, hvordan kulturarv kan forme nutiden og fremtiden
Det nye forskningsprogram Heritage Futures samler forskere på tværs af fag for at undersøge, hvordan kulturarv formes i nutiden og kan bidrage til at forstå og håndtere fremtidens udfordringer. Læs med her, hvor programlederne fortæller om det nye forskningsprogram Heritage Futures.
Hvilke centrale forskningsspørgsmål og problemstillinger samler programmets forskning?
Vi er optaget af, hvordan kulturarv kan være med til at forme nutiden og fremtiden. De fleste tænker på kulturarv som noget, der ”har været” – noget, der hører fortiden til. Men kulturarv skabes i nutiden og er med til at forme fremtiden. Kulturarv bliver til gennem komplekse møder mellem mennesker, arter og materielle forhold og giver os dermed mulighed for at tænke over både fortidens og fremtidens udfordringer.
Gennem kulturarven undersøger vi de mange overlappende kriser, der præger vores samtid, og hvordan arbejdet med kulturarv kan bidrage til at forstå problemer og pege på løsninger. En af de diskussioner, vi gerne vil engagere os i, er den voksende debat om Heritage-based Solutions (HbS) som svar på globale udfordringer såsom klimakrisen og social og økonomisk ulighed.
For os er kulturarv en vigtig vej til social retfærdighed. Derfor er temaet for forskningsprogrammets første år ”Decolonial Futures”. Her beskæftiger vi os med vanskelige og omdiskuterede spørgsmål om kolonialitet og den måde, den har været med til at forme Danmark og verden omkring os.
Hvilke perspektiver og tilgange kendetegner programmets forskning?
Kulturarvsforskning udvikler sig i et felt mellem traditionelle forskningsdiscipliner som arkæologi, historie, geografi, sociologi, antropologi, filosofi og arkitektur. I det første år fokuserer vi på afkolonisering og bruger begrebet til at undersøge indlejrede og naturaliserede forestillinger om magt, relationer og værdier, sådan som de kommer til udtryk og materialiseres i produktionen, brugen og oplevelsen af kulturarv.
I programmets andet år vil vi undersøge temaet utopi/dystopi.
Vi ønsker samtidig at udforske alternative måder at arbejde på. En af metoderne er gående seminarer, hvor møderne finder sted i kulturarvsmiljøer og på kulturarvsinstitutioner. Det at gå sammen åbner for måder at opleve og undersøge på, som kombinerer teori og praksis. Vi vil også afprøve andre utraditionelle formater, blandt andet vandringer med kunstnere og kuratorer, besøg på kulturarvssteder og lignende.
Hvordan bidrager forskningen til samfundet?
Kulturarv spiller en stadig større rolle i politiske, sociale og økonomiske debatter. Den bruges i mange forskellige diskussioner om, hvem vi er, hvordan vi skaber et mere lige samfund, og hvordan vi skaber økonomisk vækst. Derfor er kulturarv også et omstridt felt, hvor spørgsmål om magtforhold, udnyttelse og undertrykkelse kommer i spil.
Den voksende debat om Heritage-based Solutions tager udgangspunkt i en forståelse af kulturarven som et slags ”løsningsarkiv”, vi kan trække på, når vi skal håndtere nutidens udfordringer. Mennesker har gennem historien været opfindsomme og har stået over for mange udfordringer – blandt andet perioder med hastigt skiftende klimatiske forhold.
Kulturarv er en af de måder, hvorpå vi kan give innovationer og nye teknologier videre til fremtiden. Det kan være teknologiske innovationer, måder at forvalte landskaber på og strategier for livsgrundlag, men også værdisystemer, samarbejdsformer og tankesystemer.
Mange peger på, at vi befinder os ved et historisk vendepunkt – et tidspunkt præget af flere samtidige og overlappende kriser. I en sådan situation giver det mening at trække på kulturarvens arkiv for at finde løsninger og inspiration.