Kulturarv giver os et rum, hvor vi kan reflektere over og ære fortiden, stille væsentlige spørgsmål til nutiden og planlægge for fremtiden. Kulturarv giver os samtidig både et begreb og et rum, hvor vi kan tænke vores individuelle liv og skæbner i relation til noget større – et folk, en nation eller en kultur. Det gør kulturarv til en særdeles vigtig og stærk social ”ressource”, som kan mobiliseres og anvendes til mange forskellige formål. Det gælder især i tider præget af kriser og forandringer. I sådanne perioder vender vi os mod kulturarven for at finde vejledning og inspiration og for at blive mindet om det, der forbinder os i et fælles menneskeligt fællesskab.
Målet med det nye tværfaglige forskningsseminar Heritage Futures er at arbejde med denne forståelse af kulturarv – som en levende og forandrende kraft – for at adressere nogle af de centrale globale udfordringer, herunder klimaforandringer og tab af biodiversitet, befolkningsforskydninger, konflikter, social ulighed og arven efter kolonialismen. Det er store og komplekse emner, og kulturarven har noget at bidrage med i forhold til dem alle. En ny og vigtig samtale om Heritage-based Solutions (HbS) betragter kulturarven som et ”arkiv” af idéer, teknologier, materialeanvendelser, teknikker og værdier – hvoraf mange kan bidrage til at afbøde konsekvenserne af klimaforandringer og tab af biodiversitet.
Heritage Futures kombinerer et fokus på ”problemer” og ”løsninger” i arbejdet med de mange overlappende kriser, der præger vores samtid. Programmet er en del af et levende internationalt forsknings- og samarbejdsfelt, der undersøger, hvordan kulturarvspraksisser kan bidrage til at håndtere globale udfordringer.
Vi ønsker at undersøge mulighederne for at udvikle og forandre kulturarvspraksisser og undervisningsformer og udforske, hvordan kulturarv kan fungere som katalysator for retfærdige og fredelige fremtider, skabe modstandskraft i perioder med konflikt og bidrage til bæredygtig tænkning og praksis.
I det første år vil Heritage Futures undersøge disse emner gennem perspektivet Decolonial Futures. Et centralt metodisk greb bliver gående seminarer og besøg på forskellige institutioner og steder. Formålet er at skabe forbindelser, udvikle idéer og føre faglige diskussioner i andre omgivelser end dem, der normalt danner ramme om forskningsseminarer.
