I kinesisk grammatik kaldes ord eller udsagn, som modificerer verber og adjektiver enten for adverbialled eller komplement. Ord eller udsagn, som modificerer et nominalt udsagn kaldes attributiv. At modificere betyder, at man nærmere beskriver eller begrænser noget.
Et nomialt udsagn er et udsagn, som har et nomen (substantiv; navneord) som kerne. I en sætning er et nominalt udsagn typisk subjekt eller objekt.
Et attributiv kan bestå af mange forskellige ordklasser, for eksempel et adjektiv, et pronomen, et andet substantiv, et numerale eller et demonstrativt pronomen efterfulgt af et måleord eller et helt udsagn.
Attributiv står altid foran det nominaludsagn som beskrives. Dette er meget at huske, da det sommetider giver en noget anderledes ordstilling end dansk og kan derfor være lidt svært at vænne sig til.
好书 | Hǎo shū | En god bog |
Attributiv er et adjektiv | ||
他的书 | Tā de shū | Hans bog |
Attributiv er et personligt pronomen | ||
中国学生 | Zhōngguó xuésheng | Kinesiske studerende |
Attributiv er et substantiv | ||
三个孩子 | Sān ge háizi | Tre børn |
Attributiv er et numerale og et måleord | ||
这本书 | Zhè běn shū | Denne bog |
Attributiv er et demonstrativt pronomen og et måleord | ||
我昨天在北京买的茶 | Wǒ zuótiān zài Běijīng mǎi de chá | Den te som jeg købte i Beijing i går |
Attributiv er et helt udsagn | ||
Det substantiv eller nominaludsagn, som attributiv fortæller noget om, kaldes kernen. I de ovenstående eksempler er henholdsvis 书/shū/bog, 学生/xuésheng/studerende 孩子/háizi/børn og 茶/chá/te således kernen.
Mange attributiver placeres, som i eksempel to og seks, foran kernen ved hjælp af attributivmarkøren 的/de:
Attributiv 的/de kerne