Til undervisere

Øvelserne er del af et pilotprojekt finansieret af Aarhus Universitet til styrkelse af digitale kompetencer i kinesisk sprogundervisning.

I forbindelse med projektet er der udviklet tre prototyper på øvelser med implementering af en chatbot-funktion.

Med en chatbot funktion vil eleverne møde og interagere med et autentisk sprogbrug i både skrift og tale og grammatikken vil optræde i en mere naturlig kontekst.

Formålet med øvelserne er at motivere og styrke elevernes sprogproduktion ved at give dem mulighed for at indgå i en kommunikativ situation.

Øvelserne tilbyder en interaktiv, dialogbaseret læring, hvor det er elevernes input der driver dialogen fremad.

Eleverne får øjeblikkelig feedback, hvad enten øvelserne laves i eller udenfor klasserummet.

De tre øvelser er prototyper. Der er som underviser mulighed for at ændre det faglige indhold i de forskellige prompter.

Øvelser med ChatGPT

I øvelsen 猜一个中国大城市 er fokus særligt på at træne elevernes skriftlige sprogproduktion med fokus på anvendelse af:

  • Formulering af forskellige typer spørgsmål
  • Stedsangivelser (stedspartikler og præpositionsforbindelser)
  • Konstruktionen /                  

Øvelsen kan laves i grupper og eleverne kan eventuelt kigge på et kort over Kina undervejs eller anvende øvelsen i forbindelse med undervisning i Kinas geografi.

Hvis ChatGPT anvender ord eleverne ikke kender, kan de bede den forklare/oversætte ordet.

Øvelsen 点菜 er en interaktiv, dialogbaseret læringsøvelse, der træner mundtlig sprogproduktion og lytteevne.

Øvelsen er lavet på to niveauer, der bygger ovenpå hinanden. Til begge niveauer kan tilgås en gloseliste og et arbejdsark med en indsætningsøvelse, som kan gennemgås på klassen efter behov.

Øvelsen laves på telefon i ChatGPT appen. Eleverne bruger diktafonfunktionen til at tale kinesisk med ChatGPT og ChatGPT svarer på kinesisk.

ChatGPT er promptet til at omformulere og forenkle sin tale, hvis eleven siger ’对不起, 我不懂’.

Har elever svært ved at forstå hvad ChatGPT siger, kan man trykke på mikrofonikonet i stedet for høretelefonikonet. ChatGPT vil så svare skriftligt.

Eleverne kan eventuelt også tjekke om ChatGPT har forstået deres kinesiske tale korrekt ved at kigge i den skriftlige udgave af chatten som dannes undervejs.

Øvelse med Copilot

Øvelsen 猫在哪里?laves med microsoft Copilot, som anvendes til at visualisere elevernes input.

Øvelsen træner eleverne i at beskrive placering af en kat i forhold til steder eller genstande. Eleverne anvender stedsangivelser (stedspartikler og præpositionsforbindelser).

Øvelsen kan laves i en helt simpel version, hvor katten fx placeres under et bord. Øvelsen kan udvides ved at gøre beskrivelserne mere detaljerede og fx også inkludere farver og størrelser.

Eleverne kan efterfølgende beskrive hinandens billeder eller forsøge at gætte hvilken beskrivelse af kattens placering Copilot har tegnet.