Som på dansk findes der også på kinesisk aktive og passive sætninger.
En aktiv sætning er kendetegnet ved, at det grammatiske subjekt er den, der udfører handlingen:
她喝茶 | Tā hē chá | Hun drikker te |
I eksemplet er 她/tā/hun subjekt og den, som udfører handlingen 喝/hē/at drikke.
En passiv sætning er kendetegnet ved, at det ikke er det grammatiske subjekt, der udfører handlingen. På dansk udtrykker man passiv på to måder, enten ved at tilføje et –s til verbet eller ved omskrivning med “bliver”. Den aktive sætning i eksemplet ovenfor, ”hun drikker te”, vil som passiv sætning lyde:
Teen drikkes af hende eller Teen bliver drukket af hende
I en aktiv sætning, gør subjektet (hun) altså noget ved objektet (teen). I en passiv sætning, gøres der noget ved subjektet (teen). Med andre ord fortæller en passiv sætning, at subjektet er modtageren, ikke udøveren af den handling, som beskrives i sætningen.
På kinesisk anvendes passiv primært i to situationer. Den ene er at vise et negativt resultat af handlingen i sætningen, som ”han blev slået” eller ”mobilen blev stjålet”. Den anden er at vise, at det er den person eller ting, som er modtageren af handlingen, der er i fokus og ikke udøveren af handlingen.
På kinesisk kan passiv udtrykkes på to måde: som passiv uden markør og passiv med markør.
På kinesisk dannes passiv oftest ved hjælp af en topic-comment konstruktion uden anvendelse af en passivmarkør. I disse sætninger placeres sætningens logiske akkusativobjekt forrest i sætningen som topic:
蛋糕吃完了 | Dàngāo chīwán le | Kagen blev spist op |
I eksemplet er sætningens grammatiske subjekt 蛋糕/dàngāo/kagen, men 蛋糕/dàngāo/kagen er ikke, den som udfører handlingen i sætningen, da kagen jo ikke kan spise sig selv. I en aktiv udgave af sætningen vil 蛋糕/dàngāo/kagen være akkusativobjekt, mens udøveren af handlingen vil være subjekt. I eksemplet den som spiser kagen:
他吃完蛋糕了 | Tā chīwán dàngāo le | Han spiste kagen op |
Når passiv dannes ved hjælp af en topic-comment konstruktion fremgår det ikke af den passive sætning hvem, der udfører handlingen. Dette kan være fordi, at det fremgår af konteksten, at det regnes som værende uden betydning eller at man ikke ved det.
机票都卖完了 | Jīpiào dōu màiwǎn le | Flybilletterne er alle blevet udsolgt |
书拿走了 | Shū názǒu le | Bogen er blevet taget væk |
作业做完了 | Zuòyè zuòwán le | Lektierne er blevet lavet færdig |
En anden måde at danne passiv på kinesisk er at bruge en såkaldt passivmarkør.
I en passiv sætning uden markør angives det ikke hvem der udfører handlingen, som i sætningen:
蛋糕吃完了 | Dàngāo chīwán le | Kagen blev spist op |
Denne sætning behøver ikke passivmarkør, da kagen ikke kan spise sig selv. Betydningen af sætningen kan derfor ikke misforstås. Omvendt er nedenstående sætning betydningsmæssigt forskellig afhængigt af om den forstås som en aktiv eller en passiv sætning:
鸡吃了 | Jī chī le |
Aktiv sætning: | Kyllingen har spist |
Passiv sætning: | Kyllingen er blevet spist |
Hvis der i den passive sætning anvendes en passivmarkør, kan misforståelser undgås:
鸡被吃了 | Jī bèi chī le | Kyllingen er blevet spist |
Den mest almindelige passivmarkør er 被/bèi. 被/bèi tilhører gruppen af funktionsord, altså ord, der kun har grammatisk betydning. Den funktion 被/bèi har, er altså at vise, at sætningen er i passiv form:
他被打了 | Tā bèi dǎ le | Han blev slået |
Modsat passive sætninger uden markør, kan udøveren af handlingen medtages i sætninger med 被/bèi. Udøveren placeres direkte efter 被/bèi:
他被朋友打了 | Tā bèi péngyou dǎ le | Han blev slået af en ven |
I en sætning med 被/bèi kan verbet ikke stå alene, men skal efterfølges af et andet element, som for eksempel et komplement eller en aspektmarkør. I eksemplet efterfølges verbet 打/dǎ/at slå af aspektmarkøren 了/le.
Konstruktionen er:
S 被/bèi (udøveren af handlingen) V + andet element
钱被她拿去了 | Qián bèi tā náqù le | Pengene blev taget væk af hende |
手机被他忘在学校了 | Shǒujī bèi tā wàng zài xuéxiào le | Telefonen blev glemt af ham på skolen |
茶被老师喝了 | Chá bèi lǎoshī hē le | Teen blev drukket af læreren |
I talesproget og mere uformelle sammenhænge anvendes 让/ràng eller 叫/jiào ofte i stedet for 被/bèi. Hvor 被/bèi både kan anvendes med og uden angivelse af udøveren af handlingen, skal både 让/ràng og 叫/jiào efterfølges af handlingens udøver:
S 让/ràng eller 叫/jiào udøveren af handlingen V + andet element
他让朋友打了 | Tā ràng péngyou dǎ le | Han blev slået af en ven |
钱叫她拿去了 | Qián jiào tā náqù le | Pengene blev taget væk af hende |
Hvis udøveren af handlingen er ukendt eller uden betydning kan 人/rén/menneske indsættes efter 让/ràng og 叫/jiào. 人/rén kan her oversættes til ”nogen” eller ”nogle”:
他让人打了 | Tā ràng rén dǎ le | Han blev slået af nogen |
钱叫人拿去了 | Qián jiào rén náqù le | Pengene blev taget væk af nogen |
I meget uformelle sammenhæng kan 给/gěi også anvendes som passivmarkør.
En passiv sætning uden markør benægtes ved at sætte negationen foran verbet. En passiv sætning med markør benægtes ved at sætte negationen foran markøren 被/bèi, 让/ràng og 叫/jiào. Da verbet i en passiv sætning skal efterfølges af et andet element og da dette element ofte er et komplement eller en aspektmarkør, benægtes passive sætninger ofte med 没(有)/méi (yǒu):
蛋糕没吃完 | Dàngāo méi chīwán | Kagen blev ikke spist op |
蛋糕没被他吃完 | Dàngāo méi bèi tā chīwán | Kagen blev ikke spist op af ham |
Alle de tre passivmarkører 被/bèi, 让/ràng og 叫/jiào er præpositioner og danner derfor præpositionsled:
蛋糕被他吃完了 | Dàngāo bèi tā chīwán le | Kagen blev spist op af ham |
I eksemplet er 被/bèi præposition og det efterfølgende 他/tā styrelse og tilsammen danner 被他/ bèi tā et præpositionsled. I en sætningsanalyse står præpositionsled som adverbialled. Du kan se mere om præpostionsled som adverbialled her:
Husk, passivmarkørerne 让/ràng og 叫/jiào optræder også i aktive sætninger som verber i betydningerne:
让/ràng/at lade, at tillade
叫/jiào/at hedde; at bede om; at beordre, at opfordre til