Aarhus Universitets segl

Lidt om Amalie

Jeg hedder Amalie og jeg er på sidste år af kandidatuddannelsen i almen antropologi. Jeg tog også min bachelor i antropologi herude og fortsatte direkte til kandidaten, så jeg har brugt fire herlige år herude på Moesgaard

Jeg er oprindeligt for Randers, men har altid haft Aarhus i tankerne i forhold til, at det er en universitetsby - det var bare det, jeg skulle. Så jeg er flyttet til byen med målet om at skulle læse antropologi.

Hvad betyder stedet her for dig?

Det er et sted, som har betydet stor udvikling for mig. Både intellektuelt, men også personligt. Det er et sted, hvor der har været en masse overgangsfaser. At lære hvad det vil sige at være en god studerende, og hvad det er at være en god studiekammerat, og hvad det vil sige at bidrage til et godt studiemiljø. Så der har været en masse personlig læring for mig herude, og der er virkelig nogle gode rammer til det også.

Og så er det jo her, jeg har haft min antropologiske fødsel. Det er ligesom det her sted, som jeg forbinder med den disciplin, som jeg har forelsket mig i. Og det er et sted, der også nærmest er blevet et andet hjem for mig, fordi det er ikke blot et meget kompetent sted, men det er også et rigtig rart sted at være.

Hvad synes du er særligt ved Moesgaard?

Nu huser vi jo ikke så mange uddannelser, så det er et meget intimt studiemiljø, hvor man ligesom kan sige hej til hinanden på gangene, både på tværs af uddannelser og årgange. Vi har også vores lille fredagsbar, som også er et meget intimt miljø. Og på en eller anden måde, fordi det er located herude i de her totalt fantastiske, beroligende rammer, så tager det jo også en vis grad af den der universitetsstress som man godt kan opleve, og som jeg særligt oplever, hvis jeg befinder mig i nogle steder som Nobel, som er meget stort og beton og travlhed. Jeg føler, at der er en anden mulighed for connection herude, og for spontane samtaler.

Hvad synes du er særligt ved Moesgaard?

Nu huser vi jo ikke så mange uddannelser, så det er et meget intimt studiemiljø, hvor man ligesom kan sige hej til hinanden på gangene, både på tværs af uddannelser og årgange. Vi har også vores lille fredagsbar, som også er et meget intimt miljø. Og på en eller anden måde, fordi det er located herude i de her totalt fantastiske, beroligende rammer, så tager det jo også en vis grad af den der universitetsstress som man godt kan opleve, og som jeg særligt oplever, hvis jeg befinder mig i nogle steder som Nobel, som er meget stort og beton og travlhed. Jeg føler, at der er en anden mulighed for connection herude, og for spontane samtaler.

Hvorfor valgte du at læse her?

Det er en lidt kedelig historie, fordi jeg har altid gerne ville læse antropologi, og jeg har ikke rigtigt noget svar på hvorfor det egentligt er. Men min farfar tog mig altid med herud på Moesgaard på ture. Han er arkæologi-interesseret, så han tog mig med herud som barn. Og jeg har bare altid haft sådan en næsten magisk fornemmelse af det her sted. Det var et sted, jeg gerne ville være. Så da jeg fandt ud af, sådan rent tilfældigt, at antropologi faktisk var located herude, så var jeg bare sådan, det skal ske, meant to be.

Og det har i hvert fald vist sig at være et godt match, både til min personlighed og til den disciplin, som jeg skulle ende med at beskæftige mig med. At det matcher rytmen herude, og at atmosfæren matcher min person meget. Også måden, der bliver holdt og faciliteret undervisning på, og den kæmpe frihed, der er i at udvikle sig selv med faget. Det har bare været et kæmpe match.

Har du et yndlingssted herude?

Det er et godt spørgsmål. Lige bag den gamle herregård, der er en park, og hvis du fortsætter lidt længere ned, så er der skovområde, hvilket som regel er totalt devoid for mennesker. Så det er der, jeg går ned, hvis jeg har brug for en tænkepause og noget energi sent på eftermiddagen. Hvis du fortsætter endnu længere ned, så er der havet. Så det er et helt fantastisk, naturskønt område. Jeg tror virkelig, at det der med at have fri adgang til noget natur, når man sidder og læser meget heavy ting og skriver meget heavy ting, det er et kæmpe privilegium.

Så er der kantinen, som lidt spontant er blevet det sted, hvor jeg sidder og arbejder. Der er en masse god stemning, og der bliver spillet høj musik fra kantinen, og der er god kaffe. Og mennesker kommer ind og ud, så man har mulighed for at selvom man arbejder, og det er en ensom aktivitet nogle gange, så er der også rig mulighed for alle de her spontane sociale møder, som jeg synes er grineren. Det skal der også være plads til i løbet af dagen.

Hvordan synes du studiemiljøet er på Moesgård Campus? Er der nogen forskel ift. resten af AU campus?

Jeg synes sådan på en eller anden måde, og det ved jeg ikke om er godt at sige officielt, men på en eller anden måde, så er der sådan en lidt større rummelighed overfor det, det at der godt nogle gange kan føles som bureaukrati, og meget stramme regler, og også meget faste ideer om, hvad det vil sige at være et universitet, og hvad det vil sige at være underviser og elev og så videre. Der synes jeg, at der er mulighed for at bryde lidt herude, og det hænger måske sammen med, at det er så lille og intimt et sted og at nærværet spiller mere ind, både i undervisningen, men også mellem undervisere og elever. Og større er Moesgaard Campus bare heller ikke end at man også møder underviseren i kantinen og sidder og får noget frokost. Så det er bare virkelig designet til at være et meget mere nærværende sted.

Har du deltaget i nogle arrangementer på museet/set udstillingerne? Hvad betyder det for dig, at museet ligger i studiets baghave?

Ja, på fjerde semester er der et fag der hedder ”Antropologisk formidling”. Det handler om, at man med hele årgangen skal få en studenterudstilling op at stå, med alt som det indebærer. Det var nok det første intime møde, jeg fik med museet. Inden det var det bare sådan lidt en flot baggrund til min studiehverdag, og noget jeg ikke rigtig forholdte mig så meget til. Sidenhen har vi været flere studerende som har taget hinanden i hånden og er gået op for at se nogle udstillinger. Der bliver også holdt konferencer deroppe, og lige nu har vi undervisning deroppe. Så der får vi bare et meget mere intimt forhold til det.

Har du nogle ideer til hvordan man endnu bedre kunne udnytte et samarbejde med museet ift. dit studie?

Det er der forskellige måder at gøre på. Rent individuelt, kan det jo være igennem ansættelser, hvor de tit søger studerende specifikt hernede fra, til forskellige opgaver deroppe. Og så kan det være at bruge det som et studiemiljø, fordi der faktisk er rige faciliteter deroppe. En ting jeg har tænkt på er, at visuel kandidaten, hører til deroppe og har nogle rigtig fine faciliteter. De bruger det ligesom som et samlingssted, hvor de sidder og arbejder kollektivt, og det mangler vi lidt på den almene kandidat. Så en idé kunne være, at der blev rigere mulighed for at kunne bruge museet aktivt i sit studie. Og så lidt mere kollektivt, så er museet jo også et forskningssted, og et sted hvor der er spændende mennesker, og der sker mange spændende ting. Der er også undervisere deroppe, som hører hjemme deroppe til hverdag. Studenterfællesskabet Communitas er et eksempel på at få etableret et samarbejde mellem museet og campus for os studerende, og gøre det link mellem de to lidt mere eksplicit. Og jeg tror også at et større samarbejde kunne være et skridt i forhold til museologi og hvordan hænger det sammen med antropologi. Det er ved at få lidt en revival nu, som det ikke har haft i mange år.

Har du en sidste kommentar, før vi slutter?

Selvfølgelig tilbyder vi et snævert valg af uddannelser herude, men hvis det har ens interesse, så vil jeg også bare sige, at rammerne, faciliteterne og stedet for ens uddannelse, virkelig spiller meget ind i forhold til det sociale og dit eget velbefindende. Herude er der mulighed for nærvær, frihed, gåture i naturen, og mere intime relationer.