Sandheden i løgnens gevandter: Schopenhauers religionsfilosofi
Religionsvidenskabelig Forening præsenterer et foredrag af Søren Fauth, Professor (MSO) i tysk litteratur ved Aarhus Universitet. En generel introduktion til Schopenhauers tænkning med særlig vægt på mulige religiøse inklinationer.
Info about event
Time
Location
Auditorium 3, Bygning 1441
Organizer
![](/fileadmin/news_import/RVF-logo.jpg)
Schopenhauer var en hård kritiker af kristendom og katolicisme og en ligeså stor beundrer af hinduisme og buddhisme. Ikke desto mindre står hans tænkning plantet med begge ben i den kristne kulturarv. Hans beskrivelse af den menneskelige lidelseseksistens låner sine begreber fra og deler sit verdens- og menneskesyn med Luther og den kristne arvesyndslære. Ydermere indtager Kristus en fremtrædende position i Schopenhauers deskriptive etik som et sindbillede på fornægtelsen af viljen til liv, mens Adam tildeles rollen som legemliggørelsen af det modsatte, nemlig viljesbekræftelsen. Foredraget vil give en generel introduktion til Schopenhauers tænkning med særlig vægt på mulige religiøse inklinationer.
Entré: 25 kr.