Aspektmarkører

Hvad er et aspekt?

Kinesiske verber har fast form og kan ikke bøjes i hverken tid, køn eller singularis (ental) og pluralis (flertal). I stedet kan man, ved hjælp af forskellige funktionsord, angive forskellige aspekter af den handling eller tilstand som et verbum angiver.

Et aspekt af en handling eller en tilstand kan være om handlingen eller tilstanden er ændret, om en handling har fundet sted eller om den er i gangværende.

Funktionsord
I kinesisk grammatik skelner man mellem betydningsbærende ord og funktionsord. Betydningsbærende ord er, som navnet antyder, ord som bærer betydning. Det kan for eksempel være ord for ting, begreber, navne, handlinger eller tilstande. Funktionsord, kaldes også tomme ord, da de er ord, som kun har grammatisk betydning. De funktionsord, der bruges til at angive aspekter af en handling eller en tilstand kaldes aspektmarkører.

Aspektmarkør og tid

En aspektmarkør viser et aspekt af en handling eller en tilstand, for eksempel om en handling har fundet sted eller om den er i gangværende. På dansk vil vi ofte vise dette ved at bøje sætningens verbum i tid. Hvis en handling har fundet sted, vil verbet for eksempel være i præteritum (datid) ”spiste”, perfektum (før nutid) ”har spist” eller pluskvamperfektum (før datid) ”havde spist”. Men en aspektmarkør viser intet om tid og har derfor en helt anden funktion i en sætning end et dansk verbum bøjet i tid.

Forskel på en aspektmarkør og et verbum bøjet i tid

På dansk giver verber bøjet i tid information om, hvornår en handling eller tilstand finder sted, om det er i fortid, nutid eller fremtid. En aspektmarkør giver derimod information om hvilket stadie en handling eller tilstand befinder sig på, om den har fundet sted, om den er i gangværende eller om den er vedvarende. Det stadie en handling eller tilstand befinder sig på, kan rent tidsmæssigt være i fortid, nutid eller fremtid.

Placering af en aspektmarkør

De fleste aspektmarkører er et suffiks som placeres direkte efter et handlingsverbum, men det kan også være et adverbium eller en partikel som placeres i slutningen af en sætning. De fem mest almindelige aspekter og deres tilhørende aspektmarkører er:

  • Sætnings 了/le for ny situation

  • Suffiks 了/le for afsluttet handling

  • Erfaringsaspektet 过/guo

  • Det progressive aspekt (正在 …呢; zhèngzài … ne)

  • Det durative aspekt (着/zhe)