Det kinesiske sprog dækker over forskellige dialekter. På platformen anvendes kinesisk i betydningen moderne standard kinesisk, som på kinesisk hedder 普通话/Pǔtōnghuà og også kaldes mandarin.
Grammatik er læren om sprogets opbygning og den praksis, der er for hvordan, man danner ord (morfologi) og for hvordan ordene kan føjes sammen til sætninger (syntaks). Det er den syntaktiske del af den kinesiske grammatik, altså hvordan man danner sætninger og ordgrupper, som du kan lære om på denne platform.
Måske du tænker, hvorfor overhovedet lære grammatik, hvorfor ikke bare kaste mig ud i at snakke kinesisk. Men hvis du vil lære mere end bare et par fraser på et sprog, giver det god mening at sætte sig ind i sprogets grammatik. Grammatikken kan give dig en bedre forståelse for sproget og dermed mulighed for at udvide dit sprog og din måde at udtrykke dig på.
Udover at udvide dit sprog, kan indsigt i kinesisk grammatik også give dig en bedre forståelse af den kinesiske kultur. Dansk og kinesisk tilhører to meget forskellige sprogfamilier. Dansk tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie, mens kinesisk tilhører den kinesisk-tibetanske sprogfamilie. Den mest iøjnefaldende forskel på dansk og kinesisk er selve skriftsprogets form, hvor man på dansk skriver bogstaver, mens man på kinesisk skriver skrifttegn. Den kinesiske grammatik er på mange måder betinget af skrifttegnenes faste form og meget forskellig fra dansk grammatik. Et lands sprog og dets kultur hænger tæt sammen, så når du lærer et fremmeartet sprog som kinesisk, får du samtidig en indsigt i landets fascinerende kultur. Jo mere du lære om både kinesisk sprog og kultur, jo mere vil du opdage, at det system af regler og strukturer som kinesisk er opbygget ud fra - altså grammatikken - også kan give dig en bedre forståelse for Kinas kultur.
Det siges ofte, at det kinesiske sprog "ikke har nogen grammatik". Det er selvfølgelig ikke korrekt, da der på alle sprog findes et system af regler og strukturer, der styrer hvordan man bruger sproget. Men kinesisk grammatik er meget forskellig fra dansk og andre indoeuropæiske sprogs grammatik. Den mest markante forskel på dansk og kinesisk grammatik er nok, at man på kinesisk ikke bøjer ord i hverken tid, køn eller tal. Alligevel kan man sagtens udtrykke sig ligeså nuanceret og præcist på kinesisk, som man kan på dansk. Men hvordan gør man så det? Det er der flere svar på.
Overordnet set er kinesisk et kontekst afhængigt sprog. Det betyder, den sammenhæng en kinesisk sætning optræder i, påvirker sætningens betydning. Konteksten kan for eksempel afgøre om verbet (udsagnsordet) skal forstås i præsens (nutid) eller præteritum (datid). Prøv at sammenligne oversættelsen af sætningen og særligt af verbet 学/xué/at studere i de to forskellige situationer:
Situation A:
Min ven ringer og spørger, hvad jeg laver nu. Jeg svarer:
| 我学中文 | Wǒ xué Zhōngwén | Jeg studerer kinesisk |
Situation B
Min ven spørger, hvad jeg lavede i går aftes. Jeg svarer:
| 我学中文 | Wǒ xué Zhōngwén | Jeg studerede kinesisk |
Et andet eksempel kan være, om et substantiv skal forstås i singularis (ental) eller pluralis (flertal). Prøv at sammenligne oversættelsen af sætningen og særligt af substantivet 孩子/háizi/barn i de to forskellige situationer:
Situation A
En person peger på et barn og spørger hvad barnet laver. En anden siger:
| 孩子吃饭 | Háizi chīfàn | Barnet spiser |
Situation B
En person peger på en gruppe børn og spørger hvad de laver. En anden siger:
| 孩子吃饭 | Háizi chīfàn | Børnene spiser |
Ofte vil man gøre betydningen af sætningerne fra det første eksempel mere præcise ved at indsætte et tidsord. Dermed vil der ikke længere være tvivl om, hvilken tid verbet skal forstås i:
Situation A:
Min ven ringer og spørger, hvad jeg laver nu. Jeg svarer:
| 我现在学中文 | Wǒ xiànzài xué Zhōngwén | Jeg studerer kinesisk nu |
Situation B
Min ven spørger hvad jeg lavede i går aftes. Jeg svarer:
| 我昨天晚上学中文 | Wǒ zuótiān wǎnshang xué Zhōngwén | Jeg studerede kinesisk i går aftes |
Betydningen af sætningerne fra eksempel to kan gøres mere præcise ved, for eksempel at indsætte et kinesisk ord for "alle" i sætningen fra situation B. Dermed vil man ikke være i tvivl om hvorvidt, der er tale om et barn eller flere børn:
Situation B
En person peger på en gruppe børn og spørger, hvad de laver. En anden siger:
| 孩子都吃饭 | Háizi dōu chīfàn | Alle børnene spiser |
En anden måde at præcisere meningen med en kinesisk sætning er at bruge partikler og suffikser. Partikler og suffikser er undergrupper af det, man kalder funktionsord.
I kinesisk grammatik skelner man mellem betydningsbærende ord og funktionsord. Funktionsord er ord, som kun har grammatisk betydning. På kinesisk er funktionsord er et vigtigt redskab til at gøre kommunikation mere nuanceret og præcis.
Funktionsord anvendes for eksempel til at angive aspekter af en handling eller en tilstand. I stedet for at bøje verber i tid, køn eller tal, kan man på kinesisk angive forskellige aspekter af den handling eller tilstand som et verbum angiver. Når et verbum bøjes i tid, angiver man tidspunktet for handlingen eller tilstanden, set i forhold til det tidspunkt, hvor sætningen siges eller skrives. Et aspekt angiver derimod, hvordan handlingen eller tilstanden opfattes. På kinesisk kan et aspekt af en handling eller en tilstand være om handlingen eller tilstanden er ændret, det kan også være om en handling har fundet sted eller om den er i gangværende. Til at angive de forskellige aspekter bruger man forskellige funktionsord.
Et andet eksempel på et funktionsord er spørgepartiklen 吗/ma. Spørgepartiklen 吗/ma omdanner en ikke-spørgende sætning til et spørgsmål, uden ordstillingen ændres. Prøv at sammenligne ordstillingen i den ikke-spørgende og den spørgende sætning:
| 他是中国人 | Tā shì Zhōngguórén | Han er kineser |
| 他是中国人吗? | Tā shì Zhōngguórén ma? | Er han kineser? |
Syntaks er den praksis, der er for hvordan ord kan føjes sammen til udsagn og sætninger. Da kinesiske ord ikke bøjes, er det i udsagn og på sætningsniveau, og ikke i de enkelte ords bøjning, at grammatikken kommer til udtryk. Ordstilling, altså den rækkefølge ordene placeres i, er en del af syntaksen. Derfor er ordstilling på kinesisk et meget vigtigt redskab til at nuancere og tydeliggøre meningen med en sætning.