Ordstilling

Ordstilling er den rækkefølge, man placerer ordene i en sætning i. Ligesom på dansk er ordstilling på kinesisk vigtig for betydningen af en sætning og det er en af de måder, man bruger til at præcisere sin kommunikation.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at man bruger forskellige begreber, når man taler om ordstilling og ordklasser. Her kan se du en oversigt over sammenhængen mellem de vigtigste ordklasser og sætningsled på kinesisk:

Ordklasse

Sætningsled

Fortæller om ordets egenskab

Fortæller om ordets funktion

Substantiv

Subjekt, objekt, prædikat, attributiv, komplement

Verbum

Prædikat, verballed, attributiv, komplement

Adjektiv

Prædikat, attributiv, komplement, adverbialled

Adverbium

Adverbialled, attributiv, komplement

Præposition

Adverbialled, attributiv, komplement

Konjunktion

Konjunktional

Basal ordstilling

Den helt basale ordstilling på kinesisk er det samme som på dansk, hvor subjekt (grundled) kommer før verballed (udsagnsled) og (akkusativ)objekt (genstandsled; direkte objekt):

Subjekt

Verballed

Akkusativobjekt

面条

chī

miàntiáo

Han

spiser

nudler

中文

xué

Zhōngwén

Hun

studerer

kinesisk

他们

想喝

Tāmen

xiǎng hē

chá  

De

vil drikke

te

我们

要去

中国

Wǒmen

yào qù

Zhōngguó

Vi 

skal tage 

(til) Kina

Hvis verballedet, som i de to sidste eksempler, indeholder et modalverbum (mådesudsagnsord) står dette som på dansk foran hovedverbet.

Adverbialled

Hvis man indsætter et adverbialled (biord) i sætningen, er ordstillingen ikke længere helt som på dansk. På kinesisk placeres et adverbialled nemlig altid foran det ord (verbum eller adjektiv), som det er knyttet til. Sådan er det ikke på dansk, hvor adverbialer ofte placeres efter verballeddet, for eksempel:

Hun synger ikke

Han læser kinesisk i dag

På kinesisk er ordstillingen:

Subjekt

Adverbialled

Verballed

Akkusativobjekt

昨天

面条

zuótiān

chī

miàntiáo

Han

i går

spiste

nudler

在家

中文

zài jiā

xué

Zhōngwén

Hun

derhjemme

studerer

kinesisk

他们

Tāmen

chá

De

ikke

drikker

te

我们

中国

Wǒmen

Zhōngguó

Vi

også

tager

(til) Kina

Bemærk, hvis adverbialledet er et tidsudtryk, kan dette også placeres før subjektet. 

Dativobjekt

Hvis sætningen indeholder et dativobjekt (hensynsled; indirekte objekt) placeres det før akkusativobjektet:

Subjekt

Adverbialled

Verballed

Dativobjekt

Akkusativobjekt

老师

学生

中文

Lǎoshī

jiāo

xuésheng

Zhōngwén

Læreren

underviser

de studerende (i) kinesisk

gěi

shū

Han

ikke

giver

mig

en bog

Komplement

I kinesisk grammatik kaldes et ord eller et udsagn, som modificerer verber og adjektiver for enten adverbial/adverbialled (biled) eller komplement. Komplementer er et eller flere ord, som sættes lige efter et verbalt udsagn eller et adjektivisk prædikat, for at fortælle noget om dette. 

Når man modificerer et verbum eller et adjektiv, fortæller man noget mere om det. Hvis man for eksempel sætter ”meget” foran adjektivet ”glad”, viser ”meget” graden af, hvor glad personen i sætningen er. Om en modifikation er et adverbialled eller et komplement afhænger af, hvor i sætningen modifikationen er placeret. Står modifikationen foran verbet eller adjektivet, er den et adverbialled og står den efter verbet eller adjektivet er den et komplement:

Subjekt

Adverbialled

Verballed

komplement

得很快

pǎo

de hěn kuài

Han

løber

hurtigt

完 了

chī

wán le

Hun

også

spist

færdig

一遍

zài

kàn

yī biàn

Hun

igen

læser

en gang mere

Suffiks og partikel

Et suffiks placeres efter verballedet, mens sætningspartikler, som for eksempel spørgepartiklen 吗/ma placeres til sidst i en sætning. 

Den udvidede basale ordstilling på kinesisk er:

Subjekt (adverbialled) (modalverbum) Verballed (suffiks eller komplement) (Dativobjekt) akkusativobjekt (partikel)

Konjunktionaler (bindeled) kan placeres forskellige steder i en sætning afhængigt af, om de binder ord, led eller sætninger sammen. Hvis de binder sætninger sammen, placeres de oftest først i sætningen.

Ovenstående er den basale ordstilling på kinesisk, der findes dog flere konstruktioner, som ændrer den basale ordstilling. De fleste ændringer i den basale sætningsstruktur skyldes den såkaldte topic-comment struktur.

Topic-comment

Kinesisk kaldes ofte for et topic orienteret sprog, da denne struktur er hyppigt anvendt på kinesisk.

Et topic er sætningens emne eller tema og en comment er en kommentar til dette emne eller tema.

Et topic er det betydningsmæssigt vigtigste element i en sætning.

I en sætning med topic-comment struktur skal kommentaren være betydningsmæssigt relateret til sætningens emne, men den behøver ikke være grammatisk relateret til emnet. Det vil sige, der skal være en semantisk, men ikke nødvendigvis en syntaktisk relation mellem et topic og dets comment.

Et topic placeres først i en sætning. Det samme gør et subjekt i henhold til den basale ordstilling i eksemplerne overfor. Den største forskel på et topic og et subjekt som det forstås i for eksempel dansk grammatik er, at et subjekt har en grammatisk relation til prædikatet/verballedet. Dette kan også være, men er ikke nødvendigvis, tilfældet med et topic og dets comment. En grammatisk relation betyder, subjektet i sætningen er den, som udfører den handling verbet angiver:

面条
chī miàntiáo
Han spiser nudler

I eksemplet er relationen mellem subjektet 他/tā/han og verballedet 吃/chī/spiser, at det er subjektet, som udfører handlingen ”at spise”. På mange sprog for eksempel tysk vil verbet være bøjet i den form som passer til subjektet ”han”.

Du kan se mere om subjekt i kinesisk grammatik under sætningsanalyse.

Et topic kan være identisk med sætningens subjekt og i de tilfælde ændres sætnings ordstilling ikke i forhold til den basale ordstilling. Hvis subjektet, 他/tā/han, i eksemplet er sætningens topic, betyder det, sætningen understreger, at det netop er ”han” som spiser nudler. Det svarer til når man på dansk sætter tryk på ordet ”han” når man siger sætningen.

Ofte bruges topic-comment strukturen til at placere sætningens akkusativobjekt forrest. Ved at sætte objektet først i sætningen, bryder man med den basale ordstilling:

面条 吃完了
Miàntiáo chīwán le
Nudlerne han spist op

Ved at sætte objektet 面条/miàntiáo/nudlerne forrest i sætningen som topic, bliver nudlerne til det vigtigste element i sætningen. På dansk anvendes sommetider en tilsvarende konstruktion, hvor eksempelsætningen vil lyde ”nudlerne, dem har han spist”.