Ordklasser er en måde at inddele ordene i et sprog i forskellige kategorier. Ordene i en ordklasse har nogle egenskaber til fælles, for eksempel om de betegner handlinger eller genstande. Fælles for ordene i en ordklasse er også, hvilken funktion de kan have i en sætning, det vil sige hvilke sætningsled de kan være, for eksempel verballed (udsagnsled) eller subjekt (grundled).
På kinesisk inddeles ordklasser overordnet set i to, betydningsbærende ord og funktionsord.
Betydningsbærende ord er som navnet antyder ord, som bærer betydning. Det kan for eksempel være ord for ting, begreber, navne, handlinger eller tilstande.
Følgende ordklasser regnes for betydningsbærende ord på kinesisk:
Substantiv | Navneord | 名词 | Míngcí |
Verbum | Udsagnsord | 动词 | Dòngcí |
Modalverbum | Mådesudsagnsord | 助动词 | Zhùdòngcí |
Adjektiv | Tillægsord | 形容词 | Xíngróngcí |
Numerale | Talord | 数词 | Shùcí |
Måleord | 量词 | Liàngcí | |
Pronomen | Stedord | 代词 | Dàicí |
Funktionsord, kaldes også tomme ord, da det er ord, som kun har grammatisk betydning.
Følgende ordklasser regnes for funktionsord på kinesisk:
Adverbium | Biord | 副词 | Fùcí |
Præposition | Forholdsord | 介词 | Jiècí |
Konjunktion | Bindeord | 连词 | Liáncí |
Partikel | 助词 | Zhùcí | |
Interjektion | Udråbsord | 叹词 | Tàncí |
Onomatopoeia | Lydord | 象声词 | Xiàngshēngcí |
Præfiks | Forstavelse | 词头 | Cítóu |
Suffiks | Afledningsendelse | 词尾 | Cíwěi |
Der hersker ikke helt enighed om inddeling af alle ordklasserne i funktions- og betydningsbærende ord, for eksempel regnes adverbier og interjektioner af nogle grammatikere som betydningsbærende ord. Denne inddeling er baseret på 李德津, 程美珍 (2003) 。外国人使用汉语语法。 华语教学出版社 2003, pp. 13-4。