Pronominer er ord, som står i stedet for eller sammen med et substantiv (navneord). Et pronomen kan stå i stedet for et navn, en ting eller et fænomen. På både dansk og kinesisk findes der flere forskellige typer pronominer, men i flere tilfælde er der forskel på hvordan og hvornår man bruger et pronomen. For eksempel bruger man på dansk ofte de relative pronominer "som" eller "der" til at indlede relative (henvisende) sætninger. På kinesisk er der ingen ord, som svarer til de relative pronominer "som" eller "der". I stedet dannes en relativ sætning ved hjælp af attributiv og attributivmarkøren 的/de. I det følgende kan du lære mere om personlige, possessive og demonstrative pronominer.
Se også attributiv
Personlige pronominer kaldes også personalpronominer og det er de pronominer, som står i stedet for en person, et andet levende væsen eller en ting. De kinesiske personlige pronominer er:
| Singularis (ental) | ||
| 我 | Wǒ | Jeg, mig |
| 你 | Nǐ | Du, dig |
| 您 | Nín | De |
| 他 | Tā | Han, ham |
| 她 | Tā | Hun, hende |
| 它 | Tā | Den, det |
| Pluralis (flertal) | ||
| 我们 | Wǒmen | Vi, os |
| 你们 | Nǐmen | I, jer |
| 他们 | Tāmen | De, dem |
Pluralis formen af de personlige pronominer dannes altså ved at sætte flertalssuffikset 们/men efter singularis formen af de personlige pronominer, sådan at 我/wǒ/jeg i pluralis bliver til 我们/wǒmen/vi.
En lidt specielt ting ved de personlige pronominer for han, hun, den og det er, at de alle udtales ”tā”, man kan derfor ikke skelne mellem disse pronominer i talesproget. De skrives dog med tre forskellige skrifttegn.
På dansk findes de personlige pronominer i to former, det man kalder subjektform, for eksempel jeg og han, og det man kalder objektform, for eksempel mig og ham. På kinesisk skelner man ikke mellem disse to former. De personlige pronominer hedder derfor det samme, uanset hvilket sætningsled de står som:
| 他等老师 | Tā děng lǎoshī | Han venter på læreren |
| 老师等他 | Lǎoshī děng tā | Læreren venter på ham |
| 老师给他一本书 | Lǎoshī gěi tā yī běn shū | Læreren giver ham en bog |
| 我爱你 | Wǒ ài nǐ | Jeg elsker dig |
Possessive pronominer (ejestedord) er de pronominer, som angiver ejerskab. På kinesisk dannes de possessive pronominer ved at sætte partiklen 的/de efter de personlige pronominer:
| Singularis (ental) | ||
| 我的 | Wǒ de | Min, mit, mine |
| 你的 | Nǐ de | Din, dit, dine |
| 您的 | Nín de | Deres |
| 他的 | Tā de | Hans |
| 她的 | Tā de | Hendes |
| 它的 | Tā de | Dens, dets |
| Pluralis (flertal) | ||
| 我们的 | Wǒmen de | Vores |
| 你们的 | Nǐmen de | Jeres |
| 他们的 | Tāmen de | Deres |
Hvis et possessivt pronomen på dansk står foran et substantiv, ændres pronomenet alt efter substantivets tal, person eller køn. For eksempel min stol, mit bord, mine bøger, dit æble, din computer eller dine sko. På kinesisk har de possessive pronominer samme form uanset hvilket substantiv, de placeres foran:
| 我的椅子 | Wǒ de yǐzi | Min stol |
| 我的桌子 | Wǒ de zhuōzi | Mit bord |
| 我的书 | Wǒ de shū | Mine bøger |
| 你的苹果 | Nǐ de píngguǒ | Dit æble |
| 你的电脑 | Nǐ de diànnǎo | Din computer |
| 你的鞋子 | Nǐ de xiézi | Dine sko |
På dansk anvender man formerne sin, sit og sine i 3. person singularis, når det possessive pronomen viser tilbage til sætningens subjekt. På kinesisk anvendes igen samme form, uanset hvilket sætningsled pronomenet står som:
| 他等他的老师 | Tā děng tā de lǎoshī | Han venter på sin lærer |
| 老师等他的学生 | Lǎoshī děng tā de xuésheng | Læreren venter på sine elever |
Demonstrative pronominer (påpegende stedord) anvendes, når man vil udpege eller fremhæve nogen eller noget.
På kinesisk findes der to demonstrative pronominer:
| 这 | Zhè | Denne, dette |
| 那 | Nà | Den, det |
这/zhè anvendes om nogen eller noget som er tæt på den talende, mens 那/nà anvendes om nogen eller noget som er på afstand af den talende. De to pronominer anvendes på nogenlunde samme måde som de engelske pronominer ”this” og ”that”:
| 这是我的书 | Zhè shì wǒ de shū | Dette er min bog |
| 那是你的书 | Nà shì nǐ de shū | Det er er din bog |
Når et demonstrativt pronomen placeres foran et substantiv, skal der indsættes et måleord mellem det demonstrative pronomen og substantivet:
| 这个苹果 | Zhè ge píngguǒ | Dette æble |
| 那个苹果 | Nà ge píngguǒ | Det æble |
| 这本书 | Zhè běn shū | Denne bog |
| 那本书 | Nà běn shū | Den bog |
Hvis substantiver udelades, beholdes måleordet. Eksemplerne ovenfor vil derfor lyde således:
| 这个 | Zhè ge | Dette |
| 那个 | Nà ge | Det |
| 这本 | Zhè běn | Denne bog |
| 那本 | Nà běn | Den bog |
Du kan læse om måleord her.
Pluralis dannes ved at sætte 些/xiē/nogle eller 几/jǐ/nogle få og et måleord efter det demonstrative pronomen:
| 这些苹果 | Zhè xiē píngguǒ | Disse/de her æbler |
| 那些书 | Nà xiē shū | De/de der bøger |
| 这几个苹果 | Zhè jǐ ge píngguǒ | Disse/de her æbler |
| 那几本书 | Nà jǐ běn shū | De/der bøger |
几/jǐ og et måleord anvendes, hvis antallet eller mængden af det som angives af substantivet, er lille.
Bemærk, når de demonstrative pronominer anvendes foran et måleord kan 这/zhè også udtales ” zhèi” og 那/nà kan udtales ”nèi”.
Interrogative pronominer (spørgende stedord) er de pronominer som gør en sætning til et spørgsmål. Du kan se mere om disse pronominer her.