På kinesisk kan verber inddeles i to overordnede kategorier, hovedverber og modalverber:
Hovedverber
Hovedverber er de betydningsbærende verber. Det vil sige, de verber som angiver en handling, en hændelse eller en tilstand, for eksempel at drikke, at falde eller at sove.
Kinesiske hovedverber kan opdeles i tre typer:
Handlingsverber
Tilstandsverber
Kopulative verber
Du kan se mere om de forskellige typer hovedverber her:
Modalverber
Et modalverbum står sammen med et hovedverbum og angiver forudsætninger for hovedverbets handling. Disse forudsætninger kan for eksempel være mulighed eller nødvendighed, for eksempel kan drikke eller skal sove.
Du kan se mere om modalverber her:
Adjektiver som prædikat
En af de store forskelle på dansk og kinesisk grammatik er, at adjektiver (tillægsord) regnes som en slags tilstandsverber, da de kan stå alene som prædikat. Det vil sige, at adjektiver kan stå alene som den del af en sætning, der beskriver eller definerer sætningens subjekt. Der skal derfor ikke tilføjes verber med betydningen "at have" eller "at være" foran adjektivet, som man gør på dansk.
Du kan se mere om adjektiver som prædikat her: