Verber 动词 dòngcí 

Verber (udsagnsord) er ord, der udtrykker en handling, en tilstand eller en forandring. På dansk er verber de ord, som man kan sætte ”at” foran, for eksempel at løbe eller at sidde. 

Kinesiske verber

Kinesiske verber er kendetegnet ved, at de har en konstant form og derfor ikke kan bøjes. På kinesisk er der ingen irregulære verber og ingen forskel i køn, tal, person eller tid. Prøv at sammenligne de kinesiske og de danske sætninger:

I de danske sætninger ovenfor bøjes verbet ”drikke” forskelligt, alt efter om sætningen står i præsens (nutid) eller præteritum (datid). I den kinesiske sætning har verbet ”喝/hē” derimod samme form uanset tiden. Hvordan et kinesisk verbum skal oversættes, afhænger derfor af den kontekst det optræder i.

Negation af verber

Kinesiske verber negeres ved at sætte 不/bù foran verbet:

Undtaget er verbet 有/yǒu som negeres med 没/méi:

Verber som prædikat

I traditionel kinesisk sætningsanalyse kan en sætning opdeles i to dele, et subjekt og et prædikat. Prædikatet er den del af sætningen, som fortæller noget om subjektet. Hvis kernen i et prædikat er et verbum, kaldes prædikatet et verbalt prædikat. I nedenstående sætning er subjektet 女孩子/nǚháizi/pigen og prædikatet er 不喝水/bù hē shuǐ/drikker ikke vand:

I det følgende kigger vi nærmere på de forskellige led, sætningen kan opdeles i. I første niveau kan sætningen altså opdeles i subjekt og prædikat. I det andet niveau kigger vi på hvilket led prædikatet består af og i det tredje niveau kigger vi på verballeddets bestanddele: