MIRUDA 2018 med temaet Bygning og bolig, gård og toft er afholdt på Aarhus Universitet, Moesgård. Foredrag og posters er publiceret i Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter (peer-reviewed).
Bogen Bygning og bolig, gård og toft er den første i en række af tematiske studier med særligt fokus på middelalderens rurale Danmark. Med temaet Bygning og bolig, gård og toft undersøges bondens nære landskab, som det viser sig i arkæologiske udgravninger og analyser, skriftlige kilder og historiske kort.