Aarhus Universitets segl

Om projektet

Baggrund for projektet

I 2019 havde landbruget Danmarks højeste forekomst af arbejdsulykker med dødelig udgang, og i 2012-2016 havde landbruget flere anmeldelser af alvorlige arbejdsulykker end arbejdsmarkedet generelt. Alligevel viser Arbejdstilsynets anmeldelsesregistreringer, at landbrugssektoren har færre ulykker i alt sammenlignet med andre sektorer. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø estimerer derfor en underregistrering af anmeldelsespligtige ulykker i landbruget på op til 85%. Det viser et behov for antropologisk forskning, der skaber en dybdegående forståelse af, hvordan landbrugsmedarbejdere og ledere opfatter og håndterer sikkerhed.

Danske landbrug er i dag i høj grad blevet internationaliseret, og medarbejdere fra hele verden udgør ca. 35% af arbejdsstyrken. Dansk og international forskning viser, at både ledere og migranter i landbruget oplever samarbejdsudfordringer, som kan påvirke arbejdsmiljøet og sikkerheden. Landbrugsulykker sker ofte ved fejlhåndtering af store maskiner, kemikalier og uforudsete reaktioner fra dyr, og ulykkesforebyggelse kræver et stærkt samarbejde om sikkerheden. Landbrugets internationalisering giver dog anledning til sproglige og kulturelle udfordringer i relation til sikkerhedspraksis og risikohåndtering samt til følgende hypoteser: 

  • Migranter har særlige udfordringer i forhold til ulykker i landbruget. De aktuelle sikkerhedsinitiativer adresserer ikke målgruppens behov for sikkerhedskommunikation og sikkerhedspraksis på arbejdspladsen.
  • Arbejdsgivere/ledere har ledelsesmæssige og kommunikative udfordringer i forhold til migranter, hvilket kan påvirke sikkerheden.  

Anvendte metoder

Antropologisk deltagerobservation i løbet af 4-6 måneder på 8-10 forskellige landbrug. Endvidere foretages 70-85 dybdegående interview med migranter, ledere, Arbejdstilsynet, rekrutteringsbureauer og andre interessenter på landbrugsfeltet.  

Formål med projektet

Formålet er at skabe ny viden om sikkerhedspraksis og risikohåndtering i dansk landbrug på tværs af nationale og internationale medarbejdere, ledere og eksterne aktører i dansk landbrug, herunder:

  1. Hvordan vi kan mindske antallet af arbejdsulykker blandt migranter i dansk landbrug ved at undersøge udfordringer og muligheder for at skabe en fælles sikkerhedskommunikation på tværs af landbrugsmedarbejdernes nationaliteter.
  2. Hvordan fælles sikkerhedskommunikation kan anvendes i håndteringsoptimering af migranters specifikke sikkerhedsudfordringer.  

Delmål

Projektet har tre delmål:

  1. At identificere de sproglige, sociale, kulturelle og strukturelle faktorer, som bidrager til forekomsten af ulykker blandt migranter i dansk landbrug.
  2. At identificere betydningen af eksterne aktører – fx Arbejdstilsynet, dyrlæger, arbejdsmarkedets parter og rekrutteringsbureauer – for sikkerheden blandt migranter i dansk landbrug.
  3. At omsætte viden om tværnationale opfattelser og praksisser af sikkerhed til praktisk anvendelige anbefalinger og værktøjer, som kan bruges til at udvikle en fælles sikkerhedskommunikation på tværs af nationaliteter, herunder:
    a) at forbedre sikkerhedsadfærden blandt migranter.
    b) at forbedre sikkerhedsledelsen af migranter.  

Samarbejdspartnere

Projektet er et samarbejde mellem Moesgaards Antropologiske Analyseenhed (MANTRA), Aarhus Universitet og SEGES Innovation P/S.

Projektorganisation

Projektgruppe

Projektleder: Johanne Korsdal Sørensen, Ph.d. og Ekstern Relations Manager

Videnskabelig assistent: Sofie Kønig Wilms, cand.scient.anth. 

Fra SEGES

Astrid Stampe Lovelady, Specialkonsulent, Plante- & MiljøInnovation, SEGES Innovaton P/S

Helle Birk Domino, Afdelingsleder, Arbejdsmiljøchef, SEGES Innovation P/S

Styregruppen består af repræsentanter fra MANTRA og SEGES.  

Den nationale følgegruppe   

Repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, GLS-A, 3F, Arbejdstilsynet, Københavns Universitet og Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning og vil have mulighed for at udbrede viden og resultater i sit daglige arbejde og netværk. 

Den internationale følgegruppe

Repræsentanter fra forskningsinstitutioner i Sverige, Norge, Tyskland, Rumænien og USA, og vil bidrage med udenlandske perspektiver.