Hvordan er det at være migrant i dansk landbrug? Hvad betyder det, når både sproget, geografi og usikre ansættelser spænder ben for sociale relationer og udviklingsmuligheder? Og hvilke strategier benytter migranter til aktivt at forsøge at generobre en følelse af menneskelighed og autonomi i en tilværelse præget af usikkerhed?

Astrid Stampe Loveladys nye artikel i Tidsskrift for Arbejdsliv dykker ned i de komplekse livs- og arbejdsvilkår for migranter i dansk landbrug. Med udgangspunkt i kvalitative feltstudier og inspireret af antropolog Anna Tsings begreb om prekarisering, viser artiklen, hvordan strukturel usikkerhed og isolation ikke blot er forhold, migranter passivt udsættes for – men også processer, de aktivt forsøger at navigere i og modarbejde.

Gennem fortællinger fra migranter som Adrian og Maria – begge højtuddannede og med håb om et nyt liv i Danmark – belyser artiklen, hvordan det kan føles at leve på kanten af samfundet, isoleret fra både kollegaer og lokalsamfund. Arbejdet er præget af ensformighed og tavshed, og mange er økonomisk og juridisk afhængige af deres arbejdsgiver, hvilket begrænser deres muligheder for at sige fra over for dårlige vilkår.

På trods af disse vilkår viser artiklen også, hvordan migranterne skaber små, men vigtige strategier for at håndtere deres situation – blandt andet via sociale netværk med andre migranter og brug af teknologi. Isolation bliver ikke forstået som en passiv tilstand, men som en dynamisk proces, der formes af relationer, sted og tid – og som i nogle tilfælde kan brydes.

Artiklen bidrager med et nuanceret blik på de menneskelige konsekvenser af global arbejdsmigration og peger på behovet for at gentænke integration og inklusion i landdistrikterne – både socialt, sprogligt og politisk.

Lovelady, A. S. (2025). ”Det er svært at vokse her”: Prekarisering og isolationsprocesser blandt landbrugsmigranter i Danmark. Tidsskrift for Arbejdsliv, 27(1), 18–32.
Læs artiklen her