Aarhus Universitets segl

MANTRA deltagelse og workshops ved kvægkongressen i Herning

Baseret på den viden er vi aktuelt i gang med at udvikle praktiske kommunikationsværktøjer, der skal understøtte samarbejdet om sikkerhed i hverdagen ude på landbrugsvirksomhederne.

I projektet har vi nu færdiggjort projektets første to arbejdspakker, hvor vi har undersøgt hvordan sikkerhed opfattes og håndteres i det daglige arbejde ude på landbrugene. Vi har interviewet internationale medarbejdere, landmænd og eksterne aktører såsom rekrutteringsbureauer, dyrlæger, fagforeninger, forsikringsselskaber, landbrugsskoler m.fl.

Baseret på den viden er vi aktuelt i gang med at udvikle praktiske kommunikationsværktøjer, der skal understøtte samarbejdet om sikkerhed i hverdagen ude på landbrugsvirksomhederne. 

I den forbindelse deltog vi d. 28. februar sammen med Astrid Stampe Lovelady fra SEGES i Kvægkongressen i Herning, hvor vi afholdte to workshops. Her var formålet at inddrage landmænd og internationale medarbejdere i udviklingen af en årskalender, der skal bidrage til at sætte fokus på sikkerhed ude på landbrugene. De deltagende medarbejdere og landmænd hjalp os med at udpege og prioritere de 12 vigtigste sikkerhedstemaer til kalenderen, ligesom de kom med feedback på layoutet. Vi fik således en masse interessante og vigtige input ved at teste vores mock up blandt deltagerne, som vi kan bruge til videreudviklingen af kalenderen.