Aarhus Universitets segl

MANTRA præsenterer projektet ”Migranters Sikkerhed i Landbruget” til Open Mic på Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet

Præsentationen handlede om, hvordan faktorer såsom tryghed og tillid påvirker sikkerheden blandt migranter på danske landbrug.

Ved en Open Mic-begivenhed på Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet, fremlagde Astrid Stampe Lovelady centrale pointer fra projektet "Migranters Sikkerhed i Landbruget”. Præsentationen handlede om, hvordan et trygt arbejdsmiljø med tillidsfulde relationer mellem medarbejderne og ledelsen kan have en positiv indvirkning på sikkerheden blandt migranter på danske landbrug.

De tilstedeværende forskere fra Afdelingen bød ind med konstruktiv feedback. Det gav en indsigtsfuld diskussion om begrebet ”tryghed” og betydningen af dette for arbejdsmiljøet. MANTRA vil gerne takke de deltagende forskere for deres feedback og ser frem til at arbejde videre med de kommende videnskabelige artikler.

Projektets andre deltagere er: Johanne Korsdal Sørensen, Sofie Kønig Wilms og Cæcilie Lassen Lund.