Forskningsprojektet “Reorienting Integration” er et samarbejde mellem forskere fra Afdelingen for Antropologi ved Aarhus Universitet, DRC Dansk Flygtningehjælp, særligt Center for Udsatte Flygtninge (CUF), VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og udvalgte danske kommuner samt nyligt genbosatte familier. Projektet undersøger udfordringer og oplevelser forbundet med congolesiske og burundiske familiers genbosætning i Danmark via FN – ofte kalder ’kvoteflygtninge’. Familierne består hovedsageligt af enlige kvinder og børn, som i en lang årrække har været bosat i flygtningelejre i Rwanda. Siden 2021 har Danmark forpligtet sig til at modtage 200 individer årligt. Det er disse familiers første tid i Danmark, som forskningsprojektet følger.
Efter ankomst til Danmark hjælpes kvoteflygtninge direkte ud i den nye hjemkommune, hvor de er boligplaceret. Udlændingestyrelsen beslutter, hvilke kommuner familierne skal bo i, og de boligplaceres på tværs af landet. Her mødes de af en række aktører, såsom kommunale integrationsmedarbejdere, sagsbehandlere samt sproglærere, og ofte en række frivillige fra lokalområdet, der alle søger at hjælpe familierne med at finde sig til rette i deres nye hjem og lokalsamfund. I løbet af kort tid skal familierne påbegynde et nyt liv og en hverdag med arbejdspraktik og sprogskole for de voksne og skole, daginstitutioner og fritidstilbud for børnene.
Gængse opfattelser anser ofte “integration” som en lineær proces over tid, hvor flygtninge måles og vejes og menes at bevæge sig fra “lidt" eller “ringe” til “meget” eller “godt” integreret. Med afsæt i kvalitative og kvantitative data, indsamlet gennem en række etnografiske familiestudier og registerdata, vil vi i dette forskningsprojekt imidlertid forsøge at beskrive og forstå, hvordan integration i praksis ofte er en mere kaotisk proces, hvor flygtninges nye liv og hverdag er præget af forvirring, misforståelser og desorientering men også udgør en periode, hvor en række nye muligheder og potentialer begynder at forme deres liv.
Med fokus på kvoteflygtninges ikke-lineære oplevelser af og erfaringer med inklusion i danske verdner, er det et af projektets formål at bidrage til at reorientere vores analytiske forståelse af begrebet “integration” og derved skabe basis for en bredere samtale om, hvordan vi modtager, inddrager og forstår flygtninge i Danmark. Projektet reflekterer således over de etiske implikationer forbundet med forskellige former for repræsentation i arbejdet med flygtninge samt den samfundsmæssige diskurs vedrørende begrebet “integration”.
Projektet har imidlertid også mere praktiske dimensioner. Med afsæt i viden tilvejebragt gennem etnografisk feltarbejde om familiernes hverdag de første uger, måneder og år i Danmark er et projektmål at gøre denne viden tilgængelig for både kommuner og civilsamfundslige aktører. Projektet lægger særlig vægt på at synliggøre de genbosatte familiers erfaringer og perspektiver. Ofte modtager den enkelte kommune blot en eller to familier via FN’s program, hvilket bevirker, at den lokale erfaringsopbygning med de særlige karakteristika, der gør sig gældende for kvoteflygtninges veje ind i Danmark, er begrænset. Erfaringsdeling, sparring og viden, der går på tværs af kommunegrænser og aktører, er derfor et vigtigt element i udviklingen af modtagelsesarbejdet. Projektet bidrager med rapporter, anbefalinger og film målrettet kommunale såvel som civilsamfundslige aktører og præsenterer løbende resultater fra projektet i forbindelse med sparringsmøder. På den måde understøtter projektet formidling af viden og perspektiver, der tager afsæt i familiernes mangeartede erfaringer, og som går på tværs af kommunale og organisatoriske grænser.
