Hovedparten af de congolesiske og burundiske kvoteflygtninge, der er blevet genbosat i Danmark siden 2021, er troende og bekender sig til forskellige trosretninger inden for kristendommen. De fleste har fra barnsben været vant til og prioriteret at gå i kirke, og efter genbosættelse i Danmark er mange familier blevet del af kristne menigheder landet over.

Med titlen ’Kvoteflygtninge, religion og nye fællesskaber’ har nogle af forskerne fra Afdeling for Antropologi (AU) skrevet en ny rapport, der samler oplevelser og erfaringer forbundet med de nyankomne kvoteflygtninges møde med og deltagelse i kristne menigheder i Danmark.

Rapporten beskriver den oplevede betydning af religion og religiøse fællesskaber i kvoteflygtningenes hverdagsliv – helt generelt, men særligt under genbosættelse i Danmark. Den giver indblik i kvoteflygtningenes veje ind i kristne menigheder og udfolder de religiøse praksisser, de sociale aktiviteter og det ’modtagelses- og inklusionsarbejde’, der finder sted i menigheder landet over. Desuden præsenterer rapporten både kvoteflygtninges og eksisterende menighedsmedlemmers oplevelser af både potentialer og udfordringer i disse nye fællesskaber.

Rapporten peger blandt andet på, at:

• Deltagelse i kirkeaktiviteter og religiøse praksisser for kvoteflygtningene kan opleves som en tryg og tiltrængt kontinuitet under en genbosættelse, der for mange er præget af forandring og forvirring.
• Flere menighedsmedlemmer indtager en rolle som frivillig ’familieven’ eller ’netværksperson’, der assisterer kvoteflygtningefamilierne i en lang række af hverdagslige eller praktiske opgaver, e.g. transport frem og tilbage fra menighedsaktiviteter, læse danske breve, tjekke E-boks eller lære at cykle.
• Menigheder bliver forstået og tilgået som et mangefacetteret og ’smart’ fællesskab, der kan tjene flere formål på én gang, herunder at dyrke relationen til ens Gud, at skabe et netværk blandt trosfæller, at træne sine danskkundskaber, samt at lære om dyder og normer, hvis formål er at sikre særligt børnenes gode opdragelse og inklusion i danske lokalsamfund.

Rapporten er baseret på kvalitative interviews og samtaler med både nyankomne kvoteflygtninge og eksisterende medlemmer af kristne menigheder på tværs af landet. Desuden består rapportens datagrundlag af observationer af aktiviteter og samvær i menighedsfællesskabet, både i og uden for kirkens rum, samt af kvoteflygtningenes religiøse praksisser i eget hjem.

Undervejs i rapporten møder man derfor både Esperance, Chantal, Johannes, Kirsten og en række andre af rapportens bidragsydere i små talebobler, hvor de med egne ord beskriver deres oplevelser og erfaringer. Desuden præsenteres en række ’glimt’ fra de aktiviteter, der finder sted i menighederne, og læseren kommer således både med til gudstjenester, til børnebibelskole, til ture ud af huset samt til et større stævne på tværs af menigheder.

Med rapportens forskellige sektioner forsøger vi at rette opmærksomhed på den centrale betydning, som religion og religiøse fællesskaber kan have i kontekst af genbosættelse, samt på det anseelige og forskelligartede inklusionsarbejde, der altså ikke blot finder sted i fx skoler, kommunale tilbud og NGO-etablerede mødesteder, men som også udspiller sig i kirker og menigheder landet over.

Rapporten er tredje udgivelse i den rapportserie, forskningsprojektet Reorienting Integration løbende producerer. Rapporten er frit tilgængelig og kan, ligesom de foregående rapporter, downloades her på hjemmesiden: https://cas.au.dk/reorienting-integration/rapportserie

/Rikke