Faglitteraturen rummer stadigt flere studier af hvordan religiøse fællesskaber kan være en stor hjælp for migranter og flygtninge i diaspora. Om det er hinduistiske templer, muslimske sufi-grupper eller kristne kirker og menigheder, så finder flygtninge og migranter her nogle lokale beboere, som de, trods forskellige nationale baggrunde, sprog og kultur, er trosfæller med. Religiøse praksisser og fællesskaber kan være centrale elementer i at etablere et nyt liv og hverdag som genbosat kvoteflygtning. 

Hovedparten af de kvoteflygtninge vi har talt med, der er ankommet til Danmark siden 2021 fra lejre i Rwanda, ser og identificerer sig selv som kristne – og i mange tilfælde følger de Syvende Dags Adventistkirken. Ifølge deres hjemmeside tæller Adventistkirken i Danmark ca. 2.500 medlemmer fordelt på 44 menigheder (https://adventist.dk/adventistkirken-danmark/).

Syvende Dags Adventisterne tæller på verdens plan ca. 20 millioner og det er en hastigt voksende kirke i flere dele af Afrika.

I en publikation udgivet af Center for Samtidsreligions (2013) forklares der følgende om Syvende Dags Adventisterne:

Ordet ”advent”, der indgår i kirkens navn, betyder ”komme”. Dermed peges der på en af bevægelsens centrale trosforestillinger, nemlig at adventisterne lever i forventning om Jesu snarlige genkomst. Syvende Dags Adventistkirken har i høj grad et ønske om at vokse sig større og få flere omvendt, da de arbejder ud fra, hvad de kalder Frelsesplanen. Denne indebærer, at mennesket ved syndefaldet forbrød sig mod Gud, men at Gud ønsker at genoprette forbindelsen og frelse menneskeheden. Frelsen indtræffer, når Jesus vender tilbage til jorden, for da vil han skabe en ny himmel og jord, ligesom evangelierne lover. Her får mennesket evigt liv i Guds nærvær i en verden uden synd, død og lidelse. Af den grund skal man fungere i verden, men samtidig være klar over, at alt vil ændres, når Jesus kommer tilbage. Den anden del af navnet, ”Syvende Dag”, udtrykker, at helligdagen for dem er lørdag, sabbatten, hvilket de finder belæg for i Bibelen. Både nærforventningen, og at de helligholder den bibelske sabbat, vidner om, at Bibelen er den vigtigste autoritet for adventisterne. At Bibelen skal være det eneste grundlag for troen, vises også ved, at de har gjort op med en anden kristen tradition, nemlig barnedåben. I stedet praktiserer adventisterne voksendåb med fuld neddykning, som de ser som en efterlevelse af oldkirkens eksempel (Ahlin et al. 2013: 147).

Adventistkirken gør i dag et stort arbejde landet over med at tage imod nye medlemmer med migrant- og flygtningebaggrund. De relativt mange nye congolesiske familier sætter da også deres præg på lokale menigheder: det er ofte en stor opgave, pludseligt at skulle favne og rumme flere nye familier, der alene taler kinyarwanda - og som i øvrigt har brug for praktisk hjælp i forhold til udfordringer i deres nye hverdag omkring sprogtilegnelse, daginstitutioner, indkøb, oprettelse af bankkonto, dokumenter i e-boks, osv. De mange nye ansigter skabe således nye udfordringer men også nye muligheder for Adventistkirkens menigheder landet over.

Flere menighedsmedlemmer i adventistkirken er selv tidligere flygtninge med congolesisk baggrund, der måske er kommet til Danmark for 7-10-15 år siden. De spiller i dag en vigtig rolle i at tage godt imod de nye familier. Både i forhold til at oversætte sprog og normer, men også i forhold til at organisere online aktiviteter. På den måde kan familier boligplaceret i forskellige dele af landet deltage i kirkelige handlinger, bibelstudier og korsang på kinyarwanda fra deres private hjem.

Et andet tiltag i adventistkirken har været at afholde større fælles begivenheder, der kan bringe nye og gamle, danske og congolesiske menighedsmedlemmer sammen om kirkelige handlinger og forskellige former for socialt samvær, hvor de kan begynde at lære hinanden at kende lidt bedre. En sådan fælles begivenhed blev afholdt lørdag den 28. april, 2023. Tre forskere fra ’Reorienting Integration’ var inviteret med til dagen. Her følger en lille reportage fra nogle af dagens mange højdepunkter:

Voksendåb, hoppeborg og fælles buffet

Da vi ankommer til adventistkirken lidt før kl. 10, myldrer det med liv. Børn, unge, voksne. En stor turistbus, små minibusser og biler holder udenfor kirken. På græsset ligger en flad, rød hoppeborg, der venter på at få luft i sig. Udover Midtjylland er der kommet afrikanske - hovedsageligt congolesiske - familier helt fra Esbjerg og Aalborg, og på Bornholm følger de stævnet som livestream. Der skulle være omkring 160-200 deltagere. Folk er kommet i det fineste festtøj. Kvinderne er i høje hæle, lange, farverige kjoler – nogle med glimmer, andre i traditionelt, afrikansk stof – og håret er sat. Mændene er i skjorte og jakkesæt. De unge har smarte sneakers på, nogle med solbriller, nogle med lakerede negle. Der er sat snacks og sodavand frem, og stemningen er munter.

Under gudstjenesten er hele kirkerummet fyldt op, og folk sidder på stole på rad og række. Der er masser af børn i alle aldre, der undervejs skifter pladser og siver ind og ud ad rummet. Der er kommet luft i hoppeborgen udenfor, den bliver brugt flittigt. På den måde virker det ikke så højtideligt som i mange sammenhænge i Folkekirken, hvor man måske i højere grad forventes at blive på sin plads. Under programmet bliver der talt på kinyarwanda og derefter oversat til dansk. Når der er fællessang, kommer teksten op på storskærm både på kinyarwanda og dansk, så der bliver sunget samtidigt på de to sprog. Ud over bibelstudie, gudstjeneste og korsang, er der også en særlig begivenhed på programmet. Der er nemlig tre, som skal voksendøbes. De bliver døbt på skift i et stort kar iført lange hvide klæder. Bagefter bliver de budt velkomne som nye medlemmer af menigheden og modtager blomster. Inden selve dåben taler præsten til hele forsamlingen. Han siger, at han er glad for, at så mange er kommet til Danmark fra Rwanda, Congo og Uganda. ”Som I sikkert har forstået, er kristendommen ikke stærk i Danmark, men vi tror, at I kan hjælpe os med at forkynde evangeliet om Jesus Kristus”. Præsten fortæller, at da han var barn, sendte man mange missionærer til Afrika og fortsætter: ”Måske er I de missionærer, som kommer tilbage til Danmark nu. Så velkommen.” Et budskab der giver klapsalver fra salen.

Ved 13-tiden bliver der stillet langborde op, og forskellige gryder og skåle bliver sat frem til en stor, fælles buffet. Bordet er fyldt med hjemmelavet mad, og der er både traditionelle, afrikanske retter med kassava, ris, bønner, fladbrød og mandazi – søde, dybstegte brød – blandet med forskellige ’nordiske’ salater. Senere er der is og kage. Menigheden har skaffet en kummefryser til opbevaring af al isen, fortæller præsten smilende. Rummet fyldes af snak og latter, og der bliver talt på kryds og tværs. Gode venner, der bor langt fra hinanden til hverdag, finder plads tæt på hinanden. Efter en længere frokostpause fortsættes den festlige stemning til langt ud på eftermiddagen, hvor forskellige, lokale kor fylder kirkerummet med sange på kinyarwanda, der indimellem bliver til fællessang for hele salen.

At komme i kirken er vigtigt for mange af de nytilkomne familier, som vi møder gennem projektet, og at deltage ved dette stævne og festdag for familier fra hele Jylland, gav os en fornemmelse for alle de betydningsfulde ting, som kirken tilbyder: udover at være et rum, hvor man kan dele sin tro og religiøse praksisser med andre menighedsmedlemmer, er der også plads til at synge kendte sange og salmer på et velkendt sprog og dele et fælles måltid mad, bestående af forskellige medbragte hjemmelavede retter. Endeligt er det sociale aspekt ved stævnet tydeligvis vigtigt, både for børn, unge og voksne. Fælles begivenheder som stævnet, skaber rum og mulighed for, at folk kan mødes fysisk med venner og slægtninge, som de ikke nødvendigvis bor tæt på i Danmark eller har mulighed for at ses med i hverdagen.

Tak for invitationen og muligheden for at deltage.

Mathilde, Mette og Mikkel

Reference

Ahlin, L., Borup, J., Fibiger, MQ., Jacobsen, B. og M. Vejdrup Nielsen (2013): ”Religion i Aarhus 2013: En kortlægning af religion og spiritualitet”

samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Aarhus_2013/online_med_forside.pdf