Poetisk teologi - drama og retorik i digteren Romanos' hymner
Foredrag i Teologisk Forening
Info about event
Time
Location
Nobelparken bygning 1451-117 Axis Mundi
Romanos var en græsk-syrisk digter, som levede i 500-tallet. Han er blevet kaldt den "kristne Pindar" og regnes for den ortodokse kirkes allerstørste poet. I hans lange fortællende hymner lader han bibelske hovedpersoner komme til orde i dialog og monolog. Han tager sine tilhørere med på rejse ind i kirkeårets store bibelfortællinger og genfortæller på dramatisk vis centrale, afgørende begivenheder i frelseshistorien. I 2023 udgav Uffe Holmsgaard Eriksen en oversættelse af fire af hans i alt ca. 60 hymner med billeder af kunstneren Peter Brandes (1944-2025) i bogen Nattens Sange (forlaget Atlanten). Foredraget vil introducere til Romanos og hans hymner med særligt fokus på dramatiske og retoriske virkemidler, og hvordan disse virkemidler understøtter formidlingen af den kalkedonensiske teologi.
Uffe Holmsgaard Eriksen, cand.theol. og ph.d. fra Aarhus Universitet. Han har forsket i byzantinsk litteratur ved Uppsala Universitet og Syddansk Universitet. Folkeoplyser ved FOFs Kulturhøjskole i Aarhus.
Kontaktperson: Mattias Sommer Bostrup