Aarhus University Seal

Seminar: Kolonialisme og koloniarv i en dansk kontekst

Med oplæg af Søren Hein Rasmussen og Niels Brimnes

Info about event

Time

Friday 20 May 2022,  at 13:00 - 15:00

Location

1485-226

Organizer

Uses of the Past

Gennem de senere år har der i stigende grad været fokus på europæisk kolonihistorie. Hvor kolonihistorien tidligere enten blev flettet ind i nationale historier som florissante eller gyldne perioder eller simpelthen blev glemt, så bliver den nu gjort til genstand for heftige diskussioner i offentligheden. Med kolonihistorien kommer en tung arv af erobringer, udbytning, racisme, slavehandel og slavegørelse. Koloniarven har formet både europæiske samfund og samfund, der tidligere var koloniserede. Den har skabt globale forbindelseslinier, der stadig spiller ind på samfundsudviklingen. I lyset af de aktuelle, globale bevægelser omkring diskrimination og racisme er den koloniale fortid gået fra glorificering og glemsel til at være omstridt.
Mange flere grupper i stadigt mere blandede samfund melder sig ind i debatten om koloniarven. Der sættes spørgsmålstegn på statuer, gadenavne og museer.

I Uses of the Past har vi bedt to forskere gøre rede for, hvorledes koloniarven er blevet forvaltet og nu diskuteres i Danmark. Kulturhistorikeren Søren Hein Rasmussen vil give os et indblik i, hvordan racistiske stereotypier om afrikanere er blevet dyrket i dansk populærkultur.
Niels Brimnes, der er en af Danmarks førende kolonihistorikere, vil give os en pejling på, hvorledes vi aktuelt diskuterer koloniarven i Danmark. Begge viser de, hvordan fortiden bliver ved med at hjemsøge os.

Læs mere om Søren Hein Rasmussen og Niels Brimnes og hent plakaten for seminaret her