Aarhus University Seal

Mattias Skat Sommer tiltræder som adjunkt i kirkehistorie

Den 1. januar 2022 tiltrådte Mattias Skat Sommer en stilling som adjunkt i kirkehistorie tilknyttet Afdeling for Teologi. Mattias Skat Sommer er dermed vendt tilbage til Aarhus Universitet, hvorfra han i 2019 fik en ph.d.-grad i teologi på baggrund af en afhandling om den danske reformator Niels Hemmingsen.

Den 1. januar 2022 tiltrådte Mattias Skat Sommer en stilling som adjunkt i kirkehistorie tilknyttet Afdeling for Teologi. Mattias Skat Sommer vender dermed tilbage til Aarhus Universitet, hvorfra han i 2019 fik en ph.d.-grad i teologi på baggrund af en afhandling om den danske reformator Niels Hemmingsen. Efter opnåelsen af ph.d.-graden modtog Mattias Skat Sommer en postdocbevilling fra Carlsbergfondet, der blev anvendt på et forskningsprojekt om religiøs tolerance i 1600- og 1700-tallets Slesvig-Holsten. Projektet var forankret på Det Teologiske Fakultet ved universitetet i Göttingen. Ligeledes har han været ansat som postdoc ved Det Teologiske Fakultet ved universitetet i Oslo. 

I forbindelse med adjunkturet på AU skal Mattias Skat Sommer undervise i de kirkehistoriske fag på teologiuddannelsen, og han skal arbejde med et forskningsfokus på nordeuropæisk kirkehistorie efter 1500. Mattias Skat Sommers forskningsinteresser samler sig om multikonfessionalitet på den slesvig-holstenske ø Nordstrand, dansk kirkehistorie 1500-1800 i international belysning og ikke-luthersk kristendom i det danske ”imperiums” afkroge. 

 Mattias Skat Sommer er født i 1989. Han er ph.d. i teologi (2019) og cand.theol. (2016), begge grader fra Aarhus Universitet. Han er gift og far til en datter.  


Kontakt:

Mattias Skat Sommer
Institut for Kultur og Samfund
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Aarhus C

mss@cas.au.dk
Mobil: +4530489777