På Grundlovsdag udkommer bogen ”Så Syng da, Danmark” – den første systematiske kortlægning af danskernes holdninger og vaner i forhold til fællessang. På trods af den udbredte opfattelse af Danmark som et ”syngende folk” har der hidtil manglet solide tal på området. De tal kommer på en udgivelsesdato, der ikke er tilfældigt valgt.

Ifølge forskerne bag undersøgelsen er der nemlig en tæt forbindelse mellem fællessang og folkestyre:

”Sammenhængen mellem folkestyre og fællessang er historisk, kulturelt og symbolsk stærk i Danmark. Faktisk kan man se fællessang som en demokratisk praksis: Fællessang bygger på deltagelse, ligeværd og fællesskab – nogle af de samme grundprincipper, som folkestyret bygger på,” fortæller professor Katrine Frøkjær Baunvig.

Hun har lavet undersøgelsen sammen med Lea Wierød Borčak, Anne Agersnap, Thomas Husted Kirkegaard og Sasja Mathiasen Stopa - alle tilknyttet Enhed for Sangforskning.

Når vi synger sammen, deltager vi, ifølge sangforskerne, aktivt i et fællesskab, hvor alle har en stemme, og alles stemme har værdi. Det er en kropslig og sanselig form for demokrati, hvor man lytter til hinanden og skaber noget i fællesskab.

Fællessang en vej til at føle samhørighed
Det kan man tænke på, når fællessang bryder ud som en central del af fejringen rundt omkring i Danmark på Grundlovsdag. Traditionelle sange på Grundlovsdag er ”Velkommen i den grønne lund” af N. F. S. Grundtvig og ”I Danmark er jeg født” af H.C. Andersen eller andre sange, der hylder frihed, demokrati, fællesskab og den danske natur.

Men faktisk viser den nye undersøgelse også, at meget af fællessangens betydning ligger i selve musikken. Generelt lægger danskerne, ifølge undersøgelsen, mere vægt på at være med i det musikalske fællesskab og synge melodier, de godt kan lide, end på tekstens symbolske indhold.

”Når det er sagt, så er det vigtigt at få med, at sang er meget mere end musik. Fællessang er ikke bare en opførelse af et stykke musik elle ren ”Cantate til Applaus”, som Grundtvig sagde i 1828, hvormed han mente, at den folkelige fællessangs kvalitet ikke først og fremmest ligger i, om musikken er smukt udført; derimod handler det om de syngendes ”inderlige deltagelse” eller fællessang som en vej til at føle samhørighed,” fortæller Lea Wierød Borčak.

Systematisk prioritering af det faglige arbejde med sang
Selv om sang er en grundlæggende udtryksform for mennesker, og selv om fællessang er en vej til at føle samhørighed, viser den nye undersøgelse imidlertid også, at næsten halvdelen af alle voksne danskere ikke stemmer i og synger med.

”Det kan skyldes flere ting – blandt andet, at de ikke føler, de kan synge eller synger godt. Der er en sammenhæng mellem tidlig sangsocialisering i skole og hjem og sangdeltagelse senere i livet. Derfor er det også vigtigt med en systematisk prioritering af det faglige arbejde med sang for eksempel i form af sangtræning af stemme og krop,” lyder det fra Katrine Frøkjær Baunvig.

I har forsket i danskernes sangmod – hvordan har I det selv med at synge med?
”Generelt hører vi begge til de sang-privilegerede, der med glæde stemmer i. Alligevel er vi ikke immune over for “stemmeskam”. For nylig, en søndag efter gudstjenesten, fik Lea for eksempel en venlig, men bestemt kommentar fra en kirkegænger om at skrue lidt ned for salmesangen – hun overdøvede angiveligt resten af menigheden,” fortæller Katrine Frøkjær Baunvig.

Sådanne oplevelser kan, ifølge de to forskere, godt sætte sig i sangmodet. Derfor vil de gerne opfordre til, at vi møder hinandens sangstemmer med mildhed og åbenhed – også når de stikker lidt ud. Opfordringen er hermed givet videre - Så syng da, Danmark!

God Grundlovsdag.

Kontakt

Katrine Frøkjær Baunvig, centerleder, professor
Center for Grundtvigforskning; Enhed for Sangforskning
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: baunvig@cas.au.dk
Mobil: +45 9352 1770

Lea Maria Wierød Borcak, seniorforsker
Center for Grundtvigforskning, Enhed for Sangforskning
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: lmw@cas.au.dk
Mobil: +45 5091 5745