Forlængelse af adjunkt Kristine Dyrmann

Kristine Dyrmann har fået forlænget sin stilling som adjunkt på Historie frem til 31. maj 2031.

I forbindelse med sin forlængelse har vi bedt Kristine om at sætte nogle ord på hendes forskning og hendes interesse for Historiefaget.
 

Hvilke områder vil du beskæftige dig med indenfor Formidling og Historiebrug/Public History?
Jeg har tidligere arbejdet på et museum og har altid haft en interesse for at bringe museums- og universitetsverdenen tættere sammen. Efter at have arbejdet i England i nogle år og været fransklærer i gymnasiet er jeg særligt optaget af at skabe internationalt samarbejde mellem universitetet, museerne og andre aktører.
Jeg synes, arbejdet som historiker er ekstra sjovt, når det lykkes at skabe ny viden på tværs af fag, institutioner og opdelinger som politisk historie, kønshistorie eller kulturhistorie. Samtidig er jeg lidt en arkivnørd, og det interesserer mig, hvordan vi kan bruge digitale metoder til at åbne svært tilgængeligt kildemateriale op og bringe kvinder, tjenestefolk eller andre underbelyste historier ud af arkivkasserne.

Hvad håber du din forskning vil munde ud i eller afsløre?
Jeg forsker især i køn, magtrelationer og diplomatiske praksisser i 1700- og 1800-tallet. Lige nu er jeg i gang med et forskningsprojekt, som undersøger kvinder, kapital og netværk i 1800-tallet, men det berører også, hvordan magteliten samlede genstande ind til museer, skabte fonde og deltog i institutioner som Videnskabernes Selskab.
Jeg har før arbejdet med herregårdslandskaber, tjenestefolk og forbrug. Hvis vi skal afdække oversete aktører som kvinders eller tjenestefolks erfaringer og handlemuligheder, må vi forstå rum og steder fra deres perspektiv: En herregård handler ikke kun om pomp og pragt, men var en central arbejdsplads i lokalsamfundet. Og hvis vi skal forstå politik fra kvinders perspektiv under enevælden, kan vi ikke nøjes med forhandlingerne i Statsrådet, vi må også undersøge, hvordan politikken udspillede sig i andre arenaer.

Hvordan kom du til at beskæftige dig med historie – og hvori ligger din interesse for faget?
Da jeg begyndte på Historie, troede jeg, at jeg skulle være gymnasielærer eller museumsinspektør, men detektivarbejdet med kilderne på 3. semester, og en underviser som fortalte om muligheden for at skrive en ph.d., fik mig til at overveje den retning. Omkring samme tid medvirkede jeg som udklædt aktør på et museum – vi skulle både bage kager i køkkenet som tjenestepiger og drikke te i de fine gemakker som herskab. Den erfaring fik mig til at overveje, hvad fortidens kvinder egentlig havde tænkt, følt og talt om – hvad deres livserfaringer havde været.
Jeg finder det fascinerende som historiker at få indblik i fortidens livshistorier, menneskers hverdag og deres egen forståelse af deres omverden. At undersøge f.eks. diplomati fra kvinders og tjenestefolks perspektiv udfordrer den måde, vi forstår traditionelt mandlige arenaer på: Hvis arbejde danner grundlaget for middagen, når ambassadører eller politiske ledere mødes, og hvilken betydning har familienetværk, relationsarbejde og den konkrete organisering for forhandlingen over middagsbordet?