Ægte adverbier (biord) er betegnelsen for de ord, som kun kan optræde som adverbial. Nogle af de mest almindelige er:
| 常常 | chángcháng | ofte |
| 都 | dōu | alle |
| 非常 | fēicháng | meget |
| 很 | hěn | meget |
| 也 | yě | også |
| 只 | zhǐ | kun |
Ægte adverbier placeres direkte foran det verbale eller adjektiviske udsagn, som de modificerer. De kan ikke placeres foran subjektet. Denne sætning er derfor grammatisk forkert:
| 也他是中国人 | Yě tā shì Zhōngguórén | Han er også kineser |
I stedet skal adverbiet 也/yě/også stå foran verbet 是/shì/at være, som er det ord adverbiet nærmere bestemmer:
| 他也是中国人 | Tā yě shì Zhōngguórén | Han er også kineser |
Negationer er adverbier. De tre mest almindelige negationer er 不/bù, 没/méi og 别/bié.
不/bù er den mest almindelige negation og kan anvendes til at benægte alle verber og adjektiver med undtagelse af verbet 有/yǒu/at have:
| 他不是中国人 | Tā bù shì Zhōngguóren | Han er ikke kineser |
没/méi bruges til at benægte verbet 有/yǒu/at have og nogle aspektmarkører:
| 她没有钱 | Tā méi yǒu qián | Hun har ingen penge |
别/bié anvendes i betydningen "undlade at" og kan danne negativ bydeform:
| 别去! | Bié qù! | Lad være med at tage afsted! |
Hvis en sætning indeholder mere end et adverbium, bestemmes rækkefølgen af hvilket ord det enkelte adverbium modificerer. Hovedreglen er, at adverbiet placeres direkte foran det ord eller udsagn, det fortæller noget om. Rækkefølgen af adverbierne kan dermed ændre betydningen af sætningen.
Prøv at sammenligne de to sætninger, hvor rækkefølgen af de to adverbier 不/bù og 很/hěn er forskellig:
| 这本书不很贵 | Zhè běn shū bù hěn guì | Denne bog er ikke særlig dyr |
| 这本书很不贵 | Zhè běn shū hěn bù guì | Denne bog er slet ikke dyr (dvs. den er billig) |
I disse to sætninger er det rækkefølgen af de to adverbier 不/bù og og 都/dōu, som er forskellig:
| 他们都不是中国人 | Tāmen dōu bù shì Zhōngguórén | Ingen af dem er kinesere |
| 他们不都是中国人 | Tāmen bù dōu shì Zhōngguórén | De er ikke alle kinesere |
I sætninger hvor objektet er en hel sætning, ændres betydningen afhængigt af, om adverbiet placeres foran verbet i hovedsætningen eller som en del af objektet.
I den første sætning er adverbiet 也/yě placeret foran hovedsætningens verbum, mens det i den anden sætning er placeret foran verballedet i objektet:
| 他也觉得你应该学中文 | Tā yě juéde nǐ yīnggāi xué Zhōngwén | Han synes også, at du bør studere kinesisk (det vil sige, at andre også synes det) |
| 他觉得你也应该学中文 | Tā juéde nǐ yě yīnggāi xué Zhōngwén | Han synes, at du også bør studere kinesisk (det vil sige, at ”du” også studerer noget andet) |
En undergruppe af adverbier kaldes gradsadverbier. Gradsadverbier fortæller om graden, styrken, omfanget eller intensiteten af det ord eller udsagn, det modificerer. Kinesiske gradsadverbier kaldes derfor også "intensifiers".
Gradsadverbier inkluderer:
| 很 | hěn | meget |
| 非常 | fēicháng | meget |
| 真 | zhēn | meget, virkelig |
| 太 | tài | meget |
| 挺 | tǐng | meget |
| 更 | gèng | endnu mere |
| 最 | zuì | mest |
| 特别 | tèbié | speciel, særlig |
Gradsadverbier bruges til at modificere adjektiver, når disse optræder som prædikater. Med undtagelse af den gruppe af tilstandsverberne som kaldes kognitive- og sanseverber, kan gradsadverbier ikke modificere verbale udsagn:
| 他很忙 | Tā hěn máng | Han har travlt |
| 她今天更累 | Tā jīntiān gèng lèi | Hun er endnu mere træt i dag |
| 她特别喜欢咖啡 | Tā tèbié xǐhuan kāfēi | Hun kan særligt godt lide kaffe |
| 我非常爱语法 | Wǒ fēicháng ài yǔfǎ | Jeg elsker grammatik meget højt |
En anden undergruppe af adverbier kaldes relative adverbier. Relative adverbier er adverbier, der henfører til et andet ord eller udsagn i sætningen.
Relative adverbier kan fungere som konjunktioner til at kæde sætninger sammen med.
Relative adverbier inkluderer:
| 才 | cái | først, ikke før |
| 都 | dōu | alle, begge |
| 还 | hái | desuden, stadig |
| 就 | jiù | så, netop |
| 却 | què | men, dog, skønt |
| 也 | yě | også |
| 又 | yòu | igen |
| 再 | zài | igen, yderligere |
| 只 | zhǐ | kun |
| 他们都是中国人 | Tāmen dōu shì Zhōngguórén | De er alle kinesere |
| 她买裤子, 还买毛衣 | Tā mǎi kùzi hái mǎi máoyī | Hun køber bukser og desuden køber hun en trøje |
| 他吃完了就走 | Tā chīwán le jiù zǒu | Når han har spist færdig, så går han |
| 她一边吃饭一边说话 | Tā yībiān chīfàn yībiān shuōhuà | Hun snakker mens hun spiser |