Beskrivende komplementer er en undergruppe af gradskomplementer, som fortæller om eller vurderer måden, hvorpå en handling udføres. De kaldes derfor også mådeskomplementer. Beskrivende komplementer bruges primært til at angive, hvordan en handling sædvanligvis udføres eller til at beskrive, hvordan resultatet eller kvaliteten af udførelsen af en handling er:
他跑得很快 | Tā pǎo de hěn kuài | Han løber hurtigt |
Et beskrivende komplement dannes ved, at komplementsmarkøren 得/de placeres direkte efter et verbum:
S V 得/de beskrivende komplement
她跳得非常高 | Tā tiào de fēicháng gāo | Hun hopper meget højt |
Adverbiet 非常/fēicháng og adjektivet 高/gāo udgør komplementet.
De fleste beskrivende komplementer består, som i eksemplerne ovenfor, af et adjektiv, ofte sammen med et gradsadverbium. Men det beskrivende komplement kan også være en sammenligning:
她写得比我慢 | Tā xiě de bǐ wǒ màn | Hun skriver langsommere end jeg |
她写得跟我一样慢 | Tā xiě de gēn wǒ yīyàng màn | Hun skriver ligeså langsomt som jeg |
她写得没有我那么慢 | Tā xiě de méi yǒu wǒ nàme màn | Hun skriver ikke så langsomt som jeg |
Vær opmærksom på, at det sammenlignende udtryk også kan placeres foran verbet.
Da beskrivende komplementer angiver resultatet af, hvordan en handling udføres, kan spørgeordet 怎么样/zěnmeyàng/hvordan fungere som komplement i spørgende sætninger:
他跑得怎么样? | Tā pǎo de zěnmeyàng? | Hvordan løber han? |
她跳得怎么样? | Tā tiào de zěnmeyàng? | Hvordan hopper hun? |
Et beskrivende komplement benægtes ved at indsætte 不/bù efter komplementmarkøren 得/de og foran adjektivet:
他跑得不快 | Tā pǎo de bù kuài | Han løber ikke hurtigt |
她跳得不高 | Tā tiào de bù gāo | Hun hopper ikke højt |
Fokus i en sætning med et beskrivende komplement er på måden, hvorpå handlingen udføres og ikke på om handlingen finder sted eller ej. Derfor er det komplementet og ikke handlingen, som benægtes.
Det beskrivende komplement skal placeres lige efter det verbum, som det beskriver. Er der et akkusativobjekt i sætningen, skal verbet derfor gentages:
S ( V) AO V 得/de beskrivende komplement
他跑步跑得很快 | Tā pǎobù pǎo de hěn kuài | Han løber hurtigt |
I sætningen er 跑/pǎo verbum og步/bù er akkusativobjekt | ||
她跳舞跳得非常好 | Tā tiàowǔ tiào de fēicháng hǎo | Hun danser meget godt |
I sætningen er 跳/tiào verbum og 舞/wǔ er akkusativobjekt | ||
Er konteksten kendt, kan det første verbum udelades:
他步跑得很快 | Tā bù pǎo de hěn kuài | Han løber hurtigt |
她舞跳得非常好 | Tā wǔ tiào de fēicháng hǎo | Hun danser meget godt |
Både beskrivende komplementer og mådesadverbier fortæller om måden, hvorpå en handling udføres. Men fokus i de to konstruktioner er forskelligt.
I sætninger med mådeadverbier er fokus primært subjektivt og sætningen forholder sig til, hvordan handlingen udføres set fra den udøvendes synpunkt. I sætninger med beskrivende komplementer er fokus mere en objektiv fremstilling. Sætningen forholder sig ikke så meget til, hvordan handlingen udføres, men mere hvordan resultatet eller kvaliteten af handlingen er.
Prøv at sammenligne de to sætninger:
孩子很快地吃饭 | Háizi hěn kuài de chīfàn | Barnet skynder sig at spise |
Sætningen med et mådesadverbium viser, hvordan handlingens udførelse sker, set fra barnets synsvinkel – barnet skynder sig.
| 孩子吃饭吃得很快 | Háizi chīfàn chī de hěn kuài | Barnet spiser hurtigt |
Sætningen med et beskrivende komplement er en objektiv fremstilling af resultatet af barnets udførelse af handlingen – at det sker hurtigt.