Den gruppe af adverbier som kaldes relative adverbier (henførende biord) kan, ligesom konjunktioner, anvendes til at kæde ord, udsagn og sætninger sammen. Relative adverbier er adverbier, der henfører til et andet ord eller udsagn i samme sætning eller til en anden sætning.
I det følgende kan du se eksempler på, hvordan relative adverbier bruges til at kæde udsagn og sætninger sammen. I denne funktion anvendes adverbier ofte sammen med konjunktioner i faste konstruktioner.
Nogle af de relative adverbier, som for eksempel 就/jiù/så og 才/cái /først, kan anvendes til at binde sætninger sammen. Når disse adverbier fungerer som bindeled mellem sætninger placeres de i den anden sætning. Begge adverbier er ægte adverbier og derfor skal de stå direkte foran det verbale eller adjektiviske udsagn, som de modificerer. Hvis der er et subjekt eller et tidsadverbial i den anden sætning, placeres de efter dette. Hvis der ikke er et subjekt, placeres de forrest:
冬天来了, 就冷了 | Dōngtiān lái le, jiù lěng le | Vinteren er kommet, så det er blevet koldt |
孩子很累, 八点就睡觉了 | Háizi hěn lèi, bā diǎn jiù shuìjiào le | Barnet er træt, det sover allerede klokken otte |
Hvis der, som i det sidste eksempel, indgår et tidsudtryk angiver 就/jiù, at handlingen eller tilstanden i sætningen sker tidligere end forventet. Det kan derfor oversættes til ”allerede”.
Når adverbiet 才/cái optræder med et tidsudtryk angiver det, at handlingen eller tilstanden i sætningen sker senere end forventet. 才/cái kan derfor oversættes til ”først” eller ”ikke før”.
孩子不累, 八点才睡觉 | Háizi bù lèi, bā diǎn cái shuìjiào | Barnet er ikke træt, det sover først klokken otte |
就/jiù indgår desuden som del i konstruktioner, der kæder udsagn og sætninger sammen. Du kan se eksempler på nogle af dem nedenfor.
Enkelte af konstruktionerne til at sammenkæde udsagn eller sætninger består af to relative adverbier. Men de fleste af konstruktionerne består af adverbier sammen med konjunktioner.
En af de konstruktioner som dannes ved hjælp af relative adverbier er 又/yòu ... 又/yòu ... Denne konstruktion kæder to udsagn sammen for at vise en parallelitet og en samtidighed imellem udsagnene. Konstruktionen kan oversættes til ”både ... og ...”. I en dansk sætning kan ”og” alene angive samme betydning, hvorfor man ofte udelader ”både” i en dansk oversættelse.
Konstruktionen 又/yòu ... 又/yòu ... kan anvendes foran både adjektiver og verber. I den enkelte sætning skal konstruktionen efterfølges af enten to adjektiver eller to verber. Adjektiverne eller verberne skal have samme subjekt.
Konstruktionen er:
S 又/yòu Adj 又/yòu Adj
eller
S 又/yòu V 又/yòu V
他又饿又渴 | Tā yòu è yòu kě | Han er (både) sulten og tørstig |
她又聪明又漂亮 | Tā yòu cōngming yòu piàoliang | Hun er (både) klog og smuk |
Når konstruktionen anvendes foran handlingsverber, skal de to handlinger udføres samtidigt. Verberne er oftest enstavelsesverber eller verbum-objekt konstruktioner.
她又说又笑 | Tā yòu shuō yòu xiào | Hun (både) taler og smiler |
他又跳舞又唱歌 | Tā yòu tiàowǔ yòu chànggē | Han (både) danser og synger |
En anden konstruktioner som dannes ved hjælp af relative adverbier er 一边/yībiān ... 一边/yībiān ... Denne konstruktion anvendes til at vise, at to handlinger foregår samtidigt. Konstruktionen kan oversættes til ”mens”.
Subjektet for begge handlinger i konstruktionen er det samme.
Konstruktionen er:
S 一边/yībiān V 一边/yībiān V
他一边吃饭一边说话 | Tā yībiān chīfàn yībiān shuōhuà | Han snakker, mens han spiser |
她一边唱歌一边跳舞 | Tā yībiān chànggē yībiān tiàowǔ | Hun danser, mens hun synger |
Sætningerne kan også oversættes ved hjælp af ”og”:
Han snakker og spiser
Hun danser og synger
Du kender一/yī som et numerale (talord), der betyder ”en” eller ”et”. Men 一/yī kan også være et adverbium, der betyder ”så snart”. Sammen med adverbiet 就/jiù bruges 一/yī til at angive, at en handling finder sted umiddelbart efter en anden handling er overstået. Konstruktionen kan oversættes til ”så snart/straks …, så …”
Hvis subjektet for begge handlinger er det samme, kan det udelades foran den sidste handling. Er subjektet for handlingerne forskelligt, placeres 就/jiù efter subjektet i det andet udsagn.
Konstruktionen er:
S 一/yī V (AO) (S) 就/jiù V (AO)
他一吃完饭我们就走了 | Tā yī chīwán fàn wǒmen jiù zǒu le | Så snart han har spist færdig, så går vi |
她一回家就做功课 | Tā yī huíjiā jiù zuò gōngkè | Straks hun kommer hjem, så laver hun lektier |
Flere af de konstruktioner, som kæder udsagn og sætningerne sammen, dannes ved hjælp af både relative adverbier og konjunktioner. Konjunktionerne optræder i den første sætning og adverbierne i den anden. Her kan du se eksempler på nogle af de mest almindelige konstruktioner.
Konjunktionen 如果/rúguǒ bruges sammen med adverbiet 就/jiù til at angive en formodning. Konstruktionen kan oversættes til ”hvis ..., så…”. Det første udsagn angiver en forudsætning og det andet udsagn angiver, hvad resultatet vil blive, hvis forudsætningen i det første udsagn realiseres.
Konstruktionen er:
如果/rúguǒ S udsagn (S) 就/jiù udsagn
如果你做饭我就不吃 | Rúguǒ nǐ zuòfàn wǒ jiù bù chī | Hvis du laver mad, så spiser jeg det ikke |
如果天气好我们就走路去饭馆 | Rúguǒ tiānqì hǎo wǒmen jiù zǒulù qù fànguǎn | Hvis vejret er godt, så går vi til restauranten |
Adverbiet 就/jiù kan udelades i den sidste del af konstruktionen.
Det første udsagn kan afsluttes med 的话/de huà, uden at betydningen ændres:
如果你做饭的话我就不吃 | Rúguǒ nǐ zuòfàn de huà, wǒ jiù bù chī | Hvis du laver mad, så spiser jeg det ikke |
I denne version af konstruktionen kan 如果/rúguǒ udelades.
I stedet for 如果/rúguǒ kan man anvende konjunktionen 要是/yàoshi, der også betyder ”hvis”. Den eneste forskel er, at 要是/yàoshi er lidt mere uformel.
Konjunktionen 无论/wúlùn danner sammen med adverbiet 都/dōu en konstruktion der angiver, at uanset hvad så forbliver resultatet det samme. Konstruktionen kan oversættes til ”lige meget/uanset …, så…”.
Subjektet for begge udsagn skal være det samme, men det nævnes kun en gang. Hvis subjektet placeres i det første udsagn, kan det stå enten før eller efter 无论/wúlùn. Hvis subjektet placeres i det sidste udsagn, skal det stå foran 都/dōu.
Udsagnet efter 无论/wúlùn skal indeholde et spørgende udtryk, for eksempel et spørgende pronomen eller alternativ spørgeform. Dette udsagn angiver en omstændighed, mens det andet udsagn angiver et uundgåeligt resultat af denne omstændighed.
Konstruktionen er:
S 无论/wúlùn udsagn 都/dōu udsagn
eller
无论/wúlùn S udsagn 都/dōu udsagn
eller
无论/wúlùn udsagn S 都/dōu udsagn
Med spørgende pronomen:
无论他去哪里, 我都跟他一起去 | Wúlùn tā qù nǎli, wǒ dōu gēn tā yīqǐ qù | Uanset hvor han tager hen, så tager jeg med ham |
Med alternativ spørgeform:
无论是早上还是晚上, 她都很忙 | Wúlùn shì zǎoshang háishi wǎnshang, tā dōu hěn máng | Lige meget om det er morgen eller aften, så har han travlt |
Adverbiet 也/yě/også kan anvendes i stedet for 都/dōu/alle.
Konjunktionerne 不论/bùlùn og 不管/bùguǎn kan anvendes i stedet for 无论/wúlùn. 不管/bùguǎn gør sætningen mere uformel.
Konjunktionen 除了/chúle … 以外/yǐwài bruges til at danne to forskellige konstruktioner. Sammen med adverbiet 都/dōu/alle danner konjunktionen en konstruktion som viser, at med undtagelse af X, så gælder noget for resten af udsagnet. Konstruktionen kan oversættes til ”bortset fra” eller ”med undtagelse af”.
Mellem 除了/chúle og 以外/yǐwài placeres det ord eller udsagn som angiver en undtagelse. Efter 都/dōu placeres et udsagn som fortæller, hvad det første ord eller udsagn er en undtagelse fra.
Konstruktionen er:
除了/chúle udsagn 以外/yǐwài, S 都/dōu udsagn
除了哥哥以外, 我们都去中国 | Chúle gēge yǐwài, wǒmen dōu qù Zhōngguó | Med undtagelse af storebror, tager vi alle til Kina |
除了蓝色以外, 他什么颜色都喜欢 | Chúle lánsè yǐwài tā shénme yánsè dōu xǐhuan | Bortset fra blå, kan han lide alle farver |
以外/yǐwài kan udelades fra konstruktionen.
Sammen med adverbiet 还/hái eller adverbiet 也/yě danner konjunktionen 除了/chúle … 以外/yǐwài en konstruktion som angiver, at noget, foruden at gælde for X, også gælder for Y. Konstruktionen kan oversættes til ”foruden ..., også …”.
Mellem 除了/chúle og 以外/yǐwài placeres det ord eller udsagn som formodes kendt. I det andet udsagn angives det, der formodes ukendt.
Ofte anvendes adverbiet 还/hái i sætninger, hvor subjektet i begge udsagn er det samme. Mens adverbiet 也/yě anvendes i sætninger, hvor subjekterne i de to udsagn er forskellige.
Hvis det første udsagn indeholder et subjekt og et prædikat, kan subjektet placeres enten før eller efter 除了/chúle. Placeres subjektet før 除了/chúle kan det udelades i det andet udsagn.
Konstruktionen er:
(S) 除了/chúle udsagn 以外/yǐwài, (S) 还/hái udsagn (samme subjekt)
eller
除了/chúle udsagn 以外/yǐwài, (S) 也/yě udsagn (to forskellige subjekter)
除了姐姐以外, 弟弟也会说中文 | Chúle jiějie yǐwài, dìdi yě huì shuō Zhōngwén | Foruden storesøster, kan lillebror også tale kinesisk |
他除了说中文以外, 还说英文 | Tā chúle shuō Zhōngwén yǐwài, hái shuō Yīngwén | Foruden at tale kinesisk, taler han også engelsk |
I det første udsagn kan det også være et topic, som placeres mellem 除了/chúle og 以外/yǐwài. Sætningens subjekt placeres da foran 还/hái eller 也/yě i det andet udsagn:
除了北京以外, 我还去过上海 | Chúle Běijīng yǐwài, wǒ hái qù guo Shànghǎi | Foruden Beijing, har jeg også været i Shanghai |
以外/yǐwài kan udelades fra konstruktionen.