Den anden type hovedverber er tilstandsverber. Tilstandsverber beskriver statiske tilstande, fremfor handlinger eller begivenheder:
他有两本书 | Tā yǒu liǎng běn shū | Han har to bøger |
Kognitive verber og sanseverber er den gruppe af tilstandsverber, der omhandler mentale processer, for eksempel:
知道 | zhīdao | at vide, at kende |
觉得 | juéde | at føle, at mene, at synes |
明白 | míngbai | at forstå |
喜欢 | xǐhuan | at kunne lide, at synes om |
爱 | ài | at elske |
希望 | xīwàng | at håbe |
她喜欢中文 | Tā xǐhuan Zhōngwén | Hun kan lide kinesisk |
我爱你 | Wǒ ài nǐ | Jeg elsker dig |
Denne type tilstandsverber tager ofte et verbalt udsagn eller en sætning som akkusativobjekt:
他觉得中文很好玩(儿) | Tā juéde Zhōngwén hěn hǎowán(r) | Han synes, kinesisk er sjovt |
V AO | V AO | |
我知道他是中国人 | Wǒ zhīdao tā shì Zhōngguórén | Jeg ved, han er kineser |
V AO | V AO |
Kognitive verber og sanseverber opfører sig på flere måder som adjektiver. På kinesisk kan både verber og adjektiver fungere som prædikat. En forskel på verber og adjektiver er, at når et adjektiv fungerer som prædikat modificeres det af et gradsadverbium, som 很/hěn/meget, 更/gèng/endnu mere eller 最/zuì/mest. Gradsadverbier modificerer generelt ikke verbale udsagn. En undtagelse er kognitive tilstandsverber og sansetilstandsverber:
我最喜欢中国茶 | Wǒ zuì xǐhuan Zhōngguó chá | Jeg kan bedst lide kinesisk te |
他非常希望她回来 | Tā fēicháng xīwàng tā huílái | Han håber meget, hun kommer tilbage |