Mulighedsvinduet er et billede, der hjælper med at skærpe det faglige blik for de små og store uplanlagte øjeblikke, der opstår som en del af hverdagen. Øjeblikke, der spontant åbner sig som mulighedsvinduer, der kalder på at blive grebet og videreført inden de lukker sig igen og øjeblikket er forpasset.
At se den daglige praksis gennem Mulighedsvinduet, er som at tage et nyt par briller på, der hjælper med at gøre disse flygtige øjeblikke synlige i en travl hverdag, hver de ellers let overses eller nedprioriteres til fordel for de mere håndgribelige planlagte opgaver.
Mulighedsvinduet tilbyder et konkret og præcist fagsprog for det at gribe og forme disse spontane sider af hverdagslivet. Demensomsorgens øvrige fagsprog er stærke på det personcentrede og relationelle arbejde. Men der har manglet et præcist sprog for det situationsarbejde, der griber og former de gunstige situationer som gør at person- og relationsarbejdet lettere lykkes. Positivt situationsarbejde giver et sprog til dette arbejde.
Det positive situationsarbejde skal ikke erstatte, men være en vigtig medspiller i den personcentrede tilgang. Med sproget for det positive situationsarbejde understøttes fælles faglig refleksion, ledelsesmæssig prioritering og kollegial anerkendelse af disse mere flygtige og til tider uhåndgribelige sider af omsorgsarbejdet.
Positivt situationsarbejde vil overordnet sige at man arbejder proaktivt med at forme situationer, så de fremmer hverdagslivets dynamiske sider, og at man arbejder responsivt med at gribe situationer, hvor mulighedsvinduer spontant åbner sig.
Situationsarbejdet er desuden et relationelt arbejde, da der som regel er flere personer, der deler en situation, og da en ændring af situationens rammesætning, dermed også potentielt vil ændre rummet for mulige handlinger, tanker og følelser for alle involverede personer.
Som pilene på billedet indikerer, er der næsten altid en sammenhæng mellem det at forme og gribe situationer:
De fire termer i ruderne i hver side af Mulighedsvinduet, angiver specifikke måder hvorpå man kan forme og gribe situationer. Nedenfor finder du et skema over situationsarbejdets 8 modusser.
I praksis vil disse forskellige dele af situationsarbejdet dog ofte hænge sammen og flette ind i hinanden. Men for at fagsproget for situationsarbejdet kan understøtte en præcis og nuanceret faglig refleksion and give præcise handlingsanvisninger, er det nødvendigt at fagsproget har en vis kompleksitet, så det er i stand til at fange og italesætte nuancerne i erfaringerne fra den daglige praksis.