MEGA Seminaret finder sted hvert andet år i august på Sandbjerg Gods i Sønderjylland. Konferencen organiseres af Afdelingerne for Antropologi ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet i skiftende samarbejde med Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aalborg Universitet og IT-Universitetet i København.
MEGA Seminaret er en førende begivenhed for antropologer i Danmark, der giver deltagere på tværs af universiteter og sektorforskning en unik mulighed for at netværke og præsentere den nyeste antropologiske forskning. Deltagerne bidrager med fagfællebedømte konferenceoplæg til et intensivt program med keynotes, panels, workshops, filmfremvisning, editors meet-up og etnografisk salon.
Konferencen varer tre dage og er i høj grad planlagt af og særligt målrettet ph.d.-studerende, der bidrager med indsigter fra egen forskning. Samtidig inviteres internationale sværvægtere og pionere som hovedtalere, der bedriver frontlinjeforskning og har ry for at være engagerede og gode til at gå i dialog med yngre forskere.
Eksempler på hovedtalere ved forrige MEGA seminarer:
MEGA Seminaret har et godt ry blandt antropologer verden over og frembringer ofte banebrydende internationale publikationer af både teoretisk og metodisk art.
Nyere publikationer omfatter:
2025 – August 20-22 (13th MEGA)
2023 – Quest for a good life
2021 – To begin again
2019 – Time to Choose
2017 – The End
2015 – Genres: 21st Cent. Modes of Ethnography
2014 – Law
2011 – Reconsidering Ethnographic Comparison
2009 – The modern field
2008 – Problems of change and continuity
2006 – Reinventing the whole in a global world
2005 – Questions of difference
2004 – Questions of order (1st MEGA)