Aarhus Universitets segl

Kontakt os

Kontakt MANTRA med alle typer af mulige samarbejder. Vi indgår gerne i partnerskab om hele processen fra idéudvikling over undersøgelsesmodel til analyse og afrapportering. Adrienne kan kontaktes vedrørende feltpraktik og andet samarbejde med studerende, og Johanne kan kontaktes vedrørende andre typer af samarbejder og fundraising. Skriv eller ring til os.

Johanne Korsdal Sørensen

Johanne Korsdal Sørensen er ansvarlig for MANTRA og projektleder på hovedparten af vores samarbejdsprojekter. Hun fungerer desuden som Innovations PI på MANTRAs projekter i samarbejde med forsknings PI's fra Afdeling for Antropologi. Johanne er ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet og antropolog fra Aarhus Universitet. Hun har mangeårig projektledelseserfaring fra offentlige og private organisationer herunder på sundheds-it-udviklingsprojekter (på tværs af sektorer og i tæt samarbejde mellem offentlige - og private aktører). Johanne har desuden langvarig forskningserfaring og er bedømt lektorkvalificeret i 2017, samme år opstartede hun sammen med Afdeling for Antropologi MANTRA. 

Adrienne Mannov

Adrienne Mannov kom til Moesgaards afdeling for antropologi ved Aarhus Universitet i januar 2021 som adjunkt, og hun indgår i MANTRA-teamet som afdelingens videnskabelige repræsentant. Adriennes ansvarsområde i MANTRA omhandler relationsopbyggelse og kontakt mellem de studerende på Afdelingen for Antropologi og eksterne feltpraktiksteder. Hun er ph.d. i antropologi fra Københavns Universitet, hvor hun lavede en erhvervs-ph.d. i samarbejde med Søfartens Arbejdsmiljøråd. I hendes ph.d. undersøgte hun søfarendes opfattelser af maritimt pirateri. Adriennes forskningsområder kredser mere overordnet om sikkerhed. Hun har lavet feltarbejde i Israel, arbejdet i FN om jobsikkerhed og automatisering og senest på Aalborg Universitet, hvor hun var den del af et tværvidenskabeligt forskningsprojekt med ingeniører, matematikere og antropologer om kunstlig intelligens, datasikkerhed og kryptografi. 


Studentermedhjælper ved MANTRA