MIGSOSU på besøg i Future Lab hos Center for Velfærdsteknologi i Aalborg

Den 22. juni 2021 var ”team MIGSOSU” på besøg i Aalborg hos Center for Velfærdsteknologi i deres ”Future Lab”. Centerchef René M. Larsen var vært ved arrangementet, og vi fik en interessant introduktion til SOSU-uddannelsens mange teknologiske nyvindinger herunder VR i form af systemer som VIVA og VITA, en række app-projekter mm. Vi så desuden hvordan, SOSU-uddannelserne kan bruge simulationstræning i undervisningen bl.a. med fuld-størrelse-voksne-simulationsdukker, som både har vejrtrækning, puls, blinker med øjnene og reagerer – dvs. de via en app kan kobles op med forskellige måleapparater, sådan at man kan træne sygdomsidentifikation og behandling mm. Underviseren kan sågar tale med SOSU-eleverne via simulations-dukken, som om det er den simulerede borger, der kommunikerer med dem.
En stor tak for interessante indlæg på dagen til
- René Martin Larsen,
- Louise Bjørn Wilkenskjeld
- Kenneth Brandborg
- Lone Bundgaard Secher
- Thomas Kettel Eggersen
- Lars Jørgensen
Se mere om Videnscenter for Velfærdsteknologi her.