På kinesisk skelner man mellem tidsudtryk, som angiver hvornår en handling eller tilstand finder sted og tidsudtryk, som angiver hvor længe en handling eller tilstand varer. Det er derfor meget vigtigt at være opmærksom på, om et tidsudtryk angiver "tid hvornår" eller "tid hvor længe", da dette bestemmer, hvor i en sætning tidsudtrykket skal placeres.
Tid, som angiver hvor længe en handling eller tilstand varer, placeres som et komplement efter det verbum eller adjektiv tidsudtrykket beskriver. Det kan du se mere om tid som komplement under kvantitetskomplementer.
De tidsudtryk, der angiver hvornår en handling eller tilstand foregår, placeres som et adverbialled foran det verbum eller adjektiv de beskriver.
我今天学中文 | Wǒ jīntiān xué Zhōngwén | Jeg lærer kinesisk i dag |
他明天早上上课 | Tā míngtiān zǎoshang shàngkè | Han har time i morgen tidlig |
她暑假不上课 | Tā shǔjià bù shàngkè | Hun har ikke timer i sommerferien |
他们八点钟上课 | Tāmen bā diǎnzhōng shàngkè | De har timer klokken otte |
Modsat de ægte adverbier kan disse tidsadverbialer også placeres foran sætningens subjekt:
今天我学中文 | Jīntiān wǒ xué Zhōngwén | I dag lærer jeg kinesisk |
明天他早上上课 | Míngtiān zǎoshang tā shàngkè | I morgen tidlig har han time |
暑假她不上课 | Shǔjià tā bù shàngkè | I sommerferien har hun ikke timer |
八点钟他们上课 | Bā diǎnzhōng tāmen shàngkè | Klokken otte har de timer |
Når et tidsudtryk placeres først i en sætning, indtager det subjektets plads som topic. Der kommer på den måde mere fokus på tiden og tiden kommer til at henvise til hele sætningen. Det er lidt det samme som, når man på dansk sætter tiden først i sætningen.
Vær opmærksom på, at ægte adverbier, som angiver tid, ikke placeres foran subjektet. Den første sætning er derfor grammatisk forkert:
刚他吃完了 | Gāng tā chīwán le | |
他刚吃完了 | Tā gāng chīwán le | Han har lige spist færdig |
Se også mere under ægte adverbier.
Da kinesiske verber ikke bøjes i tid, anvendes tidsadverbialer ofte til at fortælle, hvilken tid sætningen foregår i:
他昨天去中国 | Tā zuótiān qù Zhōngguó | Han tog til Kina i går |
他今天去中国 | Tā jīntiān qù Zhōngguó | Han tager til Kina i dag |
Den eneste forskel på de kinesiske sætninger er tidsadverbialerne 昨天/zuótiān/i går og 今天/ jīntiān/i dag. I de danske oversættelser er verberne også bøjet i henholdsvis præteritum (datid) "tog" og præsens (nutid) "tager".
Hvis der optræder andre adverbialer i en sætning med et tidsadverbial, placeres tiden foran de øvrige adverbialer:
我今天在学校学中文 | Wǒ jīntiān zài xuéxiào xué Zhōngwén | Jeg lærer kinesisk på skolen i dag |
他明天早上也上课 | Tā míngtiān zǎoshang yě shàngkè | Han har også time i morgen tidlig |
Tidudtrykkene 以前/yǐqián og 以后/yǐhòu er specielle, da de både kan placeres foran et verbum eller et adjektiv som et adverbialled og anvendes i slutningen af et tidsudsagn.
Når 以前/yǐqián og 以后/yǐhòu er adverbialled placeres de, som andre adverbialled, foran det verbum eller adjektiv, de beskriver. Som adverbialled betyder 以前/yǐqián "tidligere" og 以后/yǐhòu betyder "senere":
他以前工作 | Tā yǐqián gōngzuò | Han arbejdede tidligere |
她以后去中国 | Tā yǐhòu qù Zhōngguó | Hun tager til Kina senere |
Som de øvrige tidsadverbialler kan 以前/yǐqián og 以后/yǐhòu også placeres før subjektet:
以前他工作 | Yǐqián tā gōngzuò | Tidligere arbejdede han |
以后她去中国 | Yǐhòu tā qù Zhōngguó | Senere tager hun til Kina |
Når 以前/yǐqián og 以后/yǐhòu anvendes i et tidsudsagn placeres de i slutningen af udsagnet. 以前/yǐqián betyder her "før" og 以后/yǐhòu betyder "efter".
Prøv at sammenligne med sætningerne hvor 以前/yǐqián og 以后/yǐhòu er adverbialled:
他以前工作 | Tā yǐqián gōngzuò | Han arbejdede tidligere |
他工作 以前 | Tā gōngzuò yǐqián | Før han arbejder |
她以后去中国 | Tā yǐhòu qù Zhōngguó | Hun tager til Kina senere |
她去中国以后 | Tā qù Zhōngguó yǐhòu | Efter hun tog til Kina |
Når 以前/yǐqián og 以后/yǐhòu anvendes i slutningen af et udsagn efterfølges dette typisk af en anden sætning. 以前/yǐqián og 以后/yǐhòu viser en tidsmæssig sammenhæng mellem udsagnet og den efterfølgende sætning. Det kan være noget som foregår før eller efter en anden situation:
我们去中国以前, 我要学中文 | Wǒmen qù Zhōngguó yǐqián, wǒ yào xué Zhōngwén | Før vi tager til Kina, vil jeg lære kinesisk |
他买衣服以后, 回家 | Tā mǎi yīfu yǐhòu, huíjiā | Efter han køber tøj, tager han hjem |
Hvis subjektet i udsagn med 以前/yǐqián eller 以后/yǐhòu er det samme, behøver man ikke gentage det.
... 的时候/... de shíhou kan ligesom 以前/yǐqián og 以后/yǐhòu anvendes i slutningen af et tidsudsagn. Men ... 的时候/... de shíhou kan, modsat de to andre tidsudtryk, ikke optræde alene som adverbialled.
... 的时候/... de shíhou kan oversættes ”når”, ”mens” eller ”da” og bruges til at fortælle om en situation, som foregår samtidig med en anden situation:
我吃饭的时候, 他来看我 | Wǒ chīfàn de shíhou, tā lái kàn wǒ | Da jeg spiste, kom han på besøg |
Vær opmærksom på, at … 的时候/de shíhou kun anvendes, når de to handlinger foregår på samme tid.
Selvom … 的时候/de shíhou kan oversætte til ”når” er der nogle situationer, hvor man på dansk bruger ”når”, men på kinesisk bruger 以后/yǐhòu:
他们到大学以后喝咖啡 | Tāmen dào dàxué yǐhòu hē kāfēi | Når de kommer til universitet, vil de drikke kaffe |
I denne sætning kan … 的时候/de shíhou ikke anvendes, da de to handlinger (at komme og at drikke) ikke foregår samtidigt.
I denne sætning foregår de to ting derimod samtidigt og … 的时候/de shíhou anvendes:
他们在大学的时候喝咖啡 | Tāmen zài dàxué de shíhou hē kāfēi | Når de er på universitetet, drikker de kaffe |
I en sætningsanalyse vil tidsudsagn med 以前/yǐqián eller 以后/yǐhòu og ... 的时候/... de shíhou ofte optræde som topic for den efterfølgende sætning.