På Forskningsprogrammet for Historie samarbejder vi om studiet af historien i dens bredde og dybde – fra de ældste tider til i dag, fra alle verdenshjørner og fra skiftende teoretiske og metodiske perspektiver, kernefagligt såvel som tværfagligt. Som forskningsfællesskab er vores kompetencer lige nu navnlig koncentreret om europæisk historie i henholdsvis middelalderen og moderne tid, men også f.eks. reformationsarven og forskellige perspektiver på historiebrug og tidsligheder udgør centrale indsatsområder.
Træffetid foråret 2026:
Efter aftale
I am a historian of the medieval and early modern Baltic Sea region with a particular interest in religious cultures, interreligious encounters, and the politics of memory. Other areas of my research explore how sanctity and devotion shaped communities in the later Middle Ages, and how medieval figures and traditions have been reinterpreted in modern cultural memory.
Currently, my research unfolds along three main lines:
The medieval roots of racism and colonialism. Following a project on racism in the colonial contact zones of Greenland and Sápmi between 1000 and 1550 CE, I am now working on the project “Undeutsche – Racism as a Social Practice in Prussia and Livonia.” Here we examine the relationship between the broader process of German eastward expansion from the twelfth century onward and the emergence of exclusionary practices among German-speaking settlers toward various Slavic and Baltic groups.
Medieval antisemitism and antisemitism in the Nordic countries.
Far-right appropriations of the Middle Ages. Together with colleagues from Frankfurt, Hamburg, and Berlin, I investigate how medieval references, figures, events, and ideas are mobilized within different currents of the extreme right. This also continually raises the question of how political medieval studies should—or must—be.
I am professor at the Department of History and Classical Studies, Aarhus University. Before moving to Aarhus in 2015 I was employed at the Department of Scandinavian Studies, UCL.
Træffetid: Torsdage 8:30-9:30 (1463-526). Studerende skal skrive en email minimum to dage inden de kommer forbi (emnefelt: 'Træffetid + ugenummer + navn').
Helle Strandgaard Jensen er professor i kultur- og digitalhistorie på afdeling for Historie og Klassiske Studier, Aarhus Universitet, Danmark. Sammen med Adéla Sobotkova leder hun Center for Digital Historie Aarhus (CEDHAR). Hun er også leder af ERC-projektet 'Changing Childhoods in the Early Era of the WWW (WEB CHILD).'
Jensen modtog sin ph.d.-grad fra European University Institute i Firenze, Italien, i 2013 og har været gæsteforsker ved flere universiteter i Storbritannien, USA, Norge, Canada og Sverige.
Jensen er forfatter til bøgerne Sesame Street: A Transnational History (Oxford University Press, 2023) og From Superman to Social Realism: Children's Media and Scandinavian Childhood (John Benjamins Publishing Press, 2017). Hendes forskning er også blevet publiceret i bl.a. Media History, Journal of Children and Media, Media, Culture & Society, Journal for the History of Childhood and Youth og The Programming Historian.
Træffetid mandag 13-14
Nina Javette Koefoed er professor i det tidlig moderne og det 19. århundredes historie og afdelingsleder på afdeling for Historie og Klassiske Studier ved Aarhus Universitet, Danmark. Hun er medlem af styregruppen for forskningscentret LUMEN, Centre for the Study of Lutheran Theology and Confessional Societies. Hun har været leder af Center for Kønsstudier på AU og leder af ph.d.-programmet i Historie, Arkæologi og Klassiske Studier. Hun har været aktivt involveret i det politiske arbejde på universitetet, bl.a. som medlem af og formand for Akademisk Råd på Arts og som medlem af Forskningsetisk Komite.
Hun har været PI for forskningsprojektet, Lutherdom og dansk samfundsudvikling, og co-PI for den danske del af det komparativt projekt, Den Nordiska hushållstaten - variationer på ett tema av Luther. Hun har en stærk forskningsinteresse i, hvordan religion har påvirket samfundet og har undersøgt dette gennem sine studier af 1700-tallets husholdninger, tidlig moderne autoritet og interaktioner mellem subjekt og 'stat', f.eks. gennem supplikker og lovgivningsprocesser, 1800-tallets medborgerskab, fattighjælp og den tidlige velfærdsstat. Hun har en voksende interesse i digitale metoder, især brugen af kunstig intelligens til at transskribere håndskrevne kilder. Hun var PI på forskningsinfrastrukturprojektet Making the 18th century accessible og er i øjeblikket PI på et andet forskningsinfrastrukturprojekt, Voices of the People. A Digital Platform for 18th Century Petitions.
Hun er forfatter til monografien Besovede kvindfolk og ukærlige barnefædre. Køn, ret og sædelighed i 1700-tallets Danmark og har været medredaktør på flere internationale antologier (f.eks. Gender in Urban Europe: Sites of Political Activity and Citizenship, 1750-1900 (Routledge); Lutheranism and Social Responsibility (Vandenhoeck & Ruprecht); Reformation and Everyday Life (Vandenhoeck & Ruprecht)) og særnumre (f.eks. Journal of Family History; Pietismus und Neuzeit). Hun har skrevet og været medforfatter til artikler i nationale og internationale tidsskrifter, f.eks. Journal of Historical Sociology, Journal of Family History, Scandinavian Journal of History.
Jonathan Lanz is an Assistant Professor of Digital History at the Department of History and Classical Studies, Aarhus University, Denmark and is the American-lead researcher on the ERC Consolidator project 'WEB CHILD: Changing Childhoods in the Early Era of the WWW.'
Jonathan received his PhD in Modern European History from Indiana University, USA in 2025. His current book project examines the lives of the 'Birkenau Boys,' a group of eighty-nine Jewish boys who survived Auschwitz and formed a global network of knowledge exchange in the second half of the twentieth century. Jonathan has published widely in the field of Holocaust studies and histories of childhood, with recent articles found in Contemporary European History, Holocaust and Genocide Studies, and the Journal of Genocide Research. He has held visiting researcher positions at the University of Oslo, Norway and the University of Leicester, UK.
A strong proponent of the broader integration of digital tools into the historical profession, Jonathan currently co-teaches the department’s BA course on digital archives and methods.
Jeg er historiker med speciale i overvågning, efterretningstjenester og krig. Min forskning undersøger, hvordan overvågning og efterretningsvirksomhed konkret fungerer i praksis, og hvordan disse aktiviteter formes af teknologiske, politiske og institutionelle forhold. Forskningen omfatter også studier af militære brevduer og deres rolle i krigens kommunikations- og efterretningshistorie.
Jeg bidrager jævnligt til medierne med historiske og etiske perspektiver på overvågning, efterretningstjenester, spionage og krig i aktuelle samfundsdebatter.
Ud over overvågningshistorie og efterretningshistorie interesserer jeg mig særligt for teknologihistorie og for, hvordan nye teknologier skaber nye muligheder, men også nye bekymringer og nye overvågningsmetoder. Samtidig undersøger jeg samspillet mellem gamle og nye teknologier, og hvordan ældre teknologier videreføres, tilpasses eller fortrænges, når de teknologiske landskaber forandrer sig.
Jeg arbejder også indgående med public history i samarbejde med museer, arkiver, kulturinstitutioner, civilsamfundsorganisationer og mediepartnere. Public history er en integreret del af min forskningspraksis og min undervisning.
I 2021 modtog jeg ph.d.-graden i historie fra Københavns Universitet med afhandlingen Truslen mod demokratiet: Teleovervågning i Danmark 1916–1945. Afhandlingen undersøger, hvordan historiske overvågningspraksisser blev formet af og selv var med til at forme deres teknologiske, kulturelle og politiske omgivelser.
Jeg arbejder i øjeblikket som postdoc på professor Karen Gram-Skjoldagers forskningsprojekt Denmark in Exile: Practices of Displaced Politics. Mit delprojekt undersøger de danske efterretningsofficerer, der flygtede til det neutrale Sverige under besættelsen af Danmark under Anden Verdenskrig, samt det svenske sikkerhedspolitis overvågning af dem.
I 2026 påbegynder jeg forskningsprojektet Securing Europe through Surveillance: Allied Governance and Control of Communications in Liberated Europe, 1945-1948, finansieret af Carlsbergfondet.
Kontor: 1463-621
Træffetid: Hver mandag 13-14.
