Jeg hedder Lasse Sørensen, jeg er fra Holstebro oprindeligt, 25 år og er på kandidaten af arkæologi, nu på starten af niende semester.
Ja. Det er jo ikke nogen hemmelighed at Moesgaard Campus er – synes jeg jo – uden tvivl det bedste campus på AU. Foruden at vi har de skønneste omgivelser i forbindelse med herregården, så har vi også skoven og de grønne omgivelser. Og vi er heldige at være herude, for vi kan tage en gåtur i parken, hvis man har hverdagsblock, når man skriver eksamen, eller man tænker det er en lidt hård uge. Og så synes jeg at campus er okay. Der er lidt i forhold til størrelsen af vores lokaler, den lidt mærkelige kombination, hvor de store hold på de første årgange ikke kan være der, og hvor vi på de sidste årgange er for få til at fylde et lokale ud. Og så er udluftningen ofte lidt dårlig. I forhold til biblioteket er det simpelthen så skønt. Der er bare styr på det og der er så mange bøger, der er relevante for os, og de er gode til at få bøger hjem og gøre dem klar til os. Og så synes jeg også at vores læsesal er okay.
Ja, jeg synes jo at underviserne herude er gode til at komme til os og til at lytte til os. Nogle gange synes jeg ikke er der er helt vildt stærk pro fra de studerende til de undervisere, bl.a. i forbindelse med problemer. Men det er nok bare pga. corona, at vi stadig er lidt vant til at sidde i sin egen lille boble. Men jeg synes der er mange af de medstuderende herude, som også er gode til at tage imod tilbud fra underviserne til bl.a. projekter.
Jeg tror i tidernes morgen – da jeg startede for næsten fem år siden – valgte jeg arkæologi fordi jeg var meget historieinteresseret. Det var en stor del af min barndom og jeg synes det var megafedt at læse historie. Og så var jeg til det, der hedder AU-Open days, hvor universitetet åbner op og viser hvad de tilbyder, hvor jeg egentlig var på et kursus til historie og følte det ikke ramte mig helt som jeg havde regnet med. Men så lige ved siden af var arkæologi, og der var nogle dygtige studerende, som fortalte om faget. De var gode til at sælge ideen for hvad faget kunne bringe, men også hvordan det var at være studerende herude. Men jeg var meget positivt overrasket over hvor flot der var herude, da jeg kom her første dag.
Der er nok to steder. Et er de store, orange stole vi har på biblioteket. Når man sidder i dem, er man helt lukket af, når man skal slappe af, spise sin frokost eller panikke. Og så er jeg rigtig glad for de stier vi har i den første del af skoven bag herregården, før man kommer i den dybe skov. Den flotte sti når man går mod kirkegården og der er træer på hver side af stien, det synes jeg virkelig er et flot sted at gå. Der er en følelse af at man kan ånde herude. Der er lige plads til at trække vejret.
Jeg havde IV-fag på fjerde semester, hvor jeg gik i Nobelparken ved teologi, som ligger lige i hjertet af Nobelparken. Og der slog det mig allerede dengang, at selvom det er en flot campus er det stort og uoverskueligt, og jeg anede ikke hvor jeg skulle hen første gang jeg mødte op. Og anden og tredje gang. Det var meget forvirrende. Det skal ikke lyde som landsbymusen der møder storbymusen, men det fik mig til at sætte pris på at være herude, som er anderledes fra derinde, hvor der var mere travlt og gang i den. Og måske er det også mere upersonligt end herude, hvor man kun er i arkæologiens og antropologiens ånd, og alle kender hinanden.
Jeg har arbejdet ved Moesgaard Museum over to omgange. Først var jeg studentermedhjælper hos konservering og naturvidenskab. Der var jeg fra tredje til sjette semester, så der var jeg i tæt daglig kontakt med museet der. Efterfølgende har jeg arbejdet ved museets billetsalg. Derudover har jeg været mange gange på museet og se det, og jeg har altid følt mig meget velkommen. Jeg har aldrig følt at der har været en mur mellem campus og museet. Man skal jo bare gå op ad bakken, og så er man der. Så er vi også heldige med at den naturvidenskabelige afdeling ligger lige overfor vores bibliotek nede på campus. Det er vitterligt bare at gå tyve skridt.
I starten kunne det godt virke lidt mærkeligt at studere lige ved siden af museet, fordi at selve bygningen er så karakteristisk i landskabet, og kan virke lidt svært for en førsteårselev at overskue. Men når man så er herude i længere tid, opdager man, at der ikke er noget der holder en tilbage fra at gå derop. Og det er både i forhold til at tage kontakt med medarbejderne på bl.a. konservering, herregården eller selve museet. Jeg har aldrig følt jeg ikke må banke på døren og sige hej. Der er en velvilje fra Moesgaard Museums side til at blive kontaktet af Moesgaards studerende, fordi de gerne anerkender at vi også er herude.
Ja, der er selvfølgelig den første mur af at finde frem til, hvem der arbejder deroppe, men jeg synes at når man først ved, hvem de er, synes jeg at det er nemt at komme i kontakt med dem. Jeg har aldrig følt de ikke vil snakke med os.
Der var godt fokus på det i vores første semester, da vi havde et kursus der hed Introduktion til Arkæologi, hvor man fik en rundtur på museet. Og efterfølgende i kurset skulle man snakke med medarbejdere på museet. Der snakkede jeg med konservator og arkæobotaniker Peter Mose Jensen. Jeg synes godt man kunne lave en forlængelse deraf, når man kommer længere i studiet. Når man er på første semester, er man stadig noget grøn bag ørerne, og man er måske meget overvældet af det hele. Det kunne være rart, hvis man kom i kontakt med flere i løbet af sit studie. Og man kan selvfølgelig selv tage kontakt med dem, men det kan være rart at få det skub. I løbet af vores studie arbejder vi jo meget med arkæobotanik og zooarkæologi, og afdelingerne sidder jo lige ved siden af os, så muligheden er der bestemt. Man skal bare lige vænnes til at gå derhen.
Jeg vil gerne ende med at sige, at de studerende på AU arkæologi skal foresætte med at udnytte, at vi er så tæt på museet og de forskellige afdelinger. Tag endelig kontakt til dem. Jeg har kendt mange af dem igennem mit arbejde, og jeg ved at de er enormt hjælpsomme, og gerne vil se at vi ’unge mennesker’ viser interesse for deres arbejde. Vi er jo den kommende generation af arkæologer.
